Økozone
I dagens verden har Økozone indtaget en grundlæggende rolle på forskellige områder af samfundet. Fra dens indvirkning på teknologien til dens indflydelse på den sociale sfære har Økozone markeret et før og efter i vores måde at leve og forholde sig på. Gennem tiden har Økozone været genstand for undersøgelse og debat, hvilket har skabt både beundring og kontrovers. I denne artikel vil vi grundigt udforske virkningen af Økozone på forskellige områder og søge at forstå dens betydning i den moderne verden og dens relevans for fremtiden.
Biosfæren kan opdeles i økozoner, der er klart afgrænsede, og som stort set følger kontinenternes grænser. Økozonerne er selv opdelt i økoregioner (f.eks. den euro-sibiriske region, som Bornholm hører hjemme i), selv om der ikke er fuldstændig enighed om deres grænser.
De 8 økozoner er:
- Den Nearktiske zone 22.9 mil. km²
- Den Palæarktiske zone 54.1 mil. km²
- Den Afrotropiske zone 22.1 mil. km²
- Den Indomalayiske zone 7.5 mil. km²
- Den Australasiske zone 7.7 mil. km²
- Den Neotropiske zone 19.0 mil. km²
- Den Oceaniske zone 1.0 mil. km²
- Den Antarktiske zone 0.3 mil. km²
Litteratur
- Dieter Heinrich, Manfred Hergt (1992). Munksgaards atlas – økologi. København: Munksgaard. ISBN 87-16-10775-6.
Se også
- Biom
- Global 200
- Holarktis
- Klima- og plantebælter
- Livszone
- Økologi
- Økoregioner
- Økoregioner i Global 200
 |
Wikimedia Commons har medier relateret til: |