Anatolien

I dag vil vi tale om Anatolien, et emne der har fået stor aktualitet i de senere år. Anatolien er et emne, der har været genstand for debat, forskning og analyse på forskellige områder, fra politik til videnskab, herunder kultur og samfund generelt. Anatolien har rejst modstridende meninger, skabt kontroverser, været en kilde til diskussion og har vakt mange menneskers interesse. I denne artikel vil vi udforske de forskellige aspekter af Anatolien, dykke ned i dens betydning, dens implikationer og dens indflydelse i nutidens verden. Uden tvivl er Anatolien et emne, der ikke efterlader nogen ligeglade, og som fortjener at blive behandlet på en dyb og tankevækkende måde.

Anatolien

Anatolien (græsk: ανατολια, der hvor solen står op, på nyere græsk blot "øst" og Lilleasien (Μικρά Ἀσία Mikrá Asía) er en region i Sydvestasien og en del af Tyrkiet (tyrkisk: Anadolu).

Lilleasien (Μικρά Ἀσία Mikrá Asía) er den ældre græske betegnelse for den store halvø som i dag udgør den asiatiske del af Tyrkiet; den ligger mellem Bosporus, Marmarahavet, Dardanellerne, Sortehavet, Ægæiske hav og Middelhavet.

I antikken var Lilleasien (grækernes "Asia" i modsætning til det nuværende Grækenland som blev kaldt "Europa") opdelt i følgende landskaber, som var beboede af hellenske stammer:

I løbet af middelalderen gradvist besat af tyrkiske stammer, som kom som nomader fra Centralasien. Herefter blev de hellenske befolkninger gradvist tvunget vestpå, og med undtagelse af få tusinde grækere i Istanbul forsvandt de sidste ca. 1,5 millioner grækere i 1922-23.

Se også

Eksterne henvisninger


Asiens geografiSpire
Denne artikel om Asiens geografi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
Geografi

39°N 35°Ø / 39°N 35°Ø / 39; 35