Antracit
I denne artikel vil vi udforske virkningen af Antracit på vores liv og verden omkring os. Siden dens fremkomst og frem til i dag, har Antracit spillet en grundlæggende rolle på forskellige områder, og har påvirket vores beslutninger, måder at tænke og handle på. I løbet af de næste par sider vil vi tage et dybdegående kig på, hvordan Antracit har formet vores samfund, transformeret industrier, fremmet sociale forandringer og udfordret vores forudetablerede opfattelser. Gennem forskellige perspektiver og konkrete eksempler vil vi opdage, hvordan Antracit har sat et uudsletteligt præg på historien, og hvordan det fortsætter med at forme fremtiden.
Antracit er en form for stenkul med et meget højt indhold af kulstof, mellem 92,1% og 98%. Antracit har derfor en høj brændværdi. Det er stærkt glinsende. Det afgiver ikke tjæreforbindelser eller andre kulbrinter, når det opvarmes.
Geologi
Antracit er som alle kul metamorfoserede plantedele; det er det mest omdannede kul og findes derfor i de dybeste aflejringer. Ved højere grad af metamorfose kan der dannes grafit.
Produktion
Antracit udgør ca. 1% af de samlede reserver af kul. Det udvindes kun i få lande, af hvilke Kina er den største producent. Andre producenter er Rusland, Ukraine, Nordkorea, Vietnam, Storbritannien, Australien og USA. I 2010 var den samlede produktion omkring 670 millioner tons. Antracit inddeles i renhedsklasser, hvor den laveste anvendes i kraftproduktionen, de højeste anvendes i metallurgien.
 |
Wikimedia Commons har medier relateret til: |