Aristofanes
I dagens verden er Aristofanes blevet et relevant emne, som bliver mere og mere vigtigt i samfundet. Siden dens fremkomst har den skabt omfattende debat og kontroverser, hvilket har vakt mange menneskers interesse og nysgerrighed. Hvad enten det er på grund af dets indflydelse på dagligdagen, dets historiske relevans eller dets indflydelse på populærkulturen, har Aristofanes formået at fange opmærksomheden fra forskellige sektorer af samfundet. I denne artikel vil vi grundigt udforske de forskellige facetter af Aristofanes, analysere dens betydning, dens udvikling over tid og dens virkning i dag. Derudover vil vi undersøge de forskellige perspektiver, der eksisterer omkring Aristofanes, og tilbyde en bred og objektiv vision af dette spændende emne.
 | Der er ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. (marts 2018) (Lær hvordan og hvornår man kan fjerne denne skabelonbesked) |
| Aristofanes | |
|---|---|
| |
| Personlig information | |
| Født | 445 f.v.t.  Athen, Grækenland |
| Død | 385 f.v.t. Athen, Grækenland |
| Uddannelse og virke | |
| Beskæftigelse | Komedieforfatter, dramatiker, digter |
| Fagområde | Drama, litteratur |
| Kendte værker | Acharnerne, Fuglene, Freden, Plutos, Kavaleriet med flere |
| Påvirket af | Pindar, Euripides, Sokrates |
Information med symbolet  hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Aristofanes (ca. 450-385 f.Kr.) var en komedieforfatter i oldtidens Grækenland.
11 af hans komedier er bevaret:
- 425 f.Kr.: Acharnerne
- 424 f.Kr.: Kavaleriet (eller Ridderne)
- 423 f.Kr.: Skyerne
- 422 f.Kr.: Hvepsene
- 421 f.Kr.: Freden
- 414 f.Kr.: Fuglene
- 411 f.Kr.: Halløj i Thesmoforiet eller Kvinderne ved Thesmoforiefesten
- 411 f.Kr.: Lysistrate (eller Kvindernes oprør)
- 405 f.Kr.: Frøerne
- 392 f.Kr.: Al magt til kvinden (eller Kvinderne i Folkeforsamlingen)
- 388 f.Kr.: Plutos (eller Rigdommen)
I Platons bog Symposion er Aristofanes en af de indbudte til et drikkegilde. Han holder tale om Eros' oprindelse: Han mener, at mennesket oprindeligt var én person, mand og kvinde sammensmeltet i ét individ; men guderne delte dem i to. Og nu bruger mennesket livet på at finde sin bedre halvdel.
Der er dog tvivl, om denne teori skyldes Aristofanes, eller om Platon blot har lagt ham ordene i munden. Aristofanes bidrag i Symposion er ment som en vittighed, hvilket allerede bliver klart ved modtagelsen af Sokrates og de andre deltagere.
Eksterne henvisninger
 |
Wikisource har originalt kildemateriale relateret til denne artikel: |
- Den indre udvikling i Aristofanes forfatterskab Arkiveret 20. februar 2005 hos Wayback Machine
Litteratur
- Aristofanes: Kavaleriet – Skyerne – Lysistrate – Samlede komedier bind 2, oversat af Kai Møller Nielsen, Syddansk Universitetsfolag 2005. ISBN 87-7838-970-4
 | Spire Denne biografi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |