Emnet for Bureaukrati er et emne, der har fanget mange menneskers opmærksomhed på det seneste. Hvad enten det skyldes dets historiske relevans eller dets indflydelse på det nuværende samfund, har Bureaukrati været genstand for diskussion og debat i en lang række sammenhænge. I denne artikel vil vi udforske de forskellige aspekter af Bureaukrati og dens indflydelse på forskellige områder, fra politik til populærkultur. Gennem detaljerede og indsigtsfulde analyser søger vi at belyse dette brede og betydningsfulde emne med det formål at give vores læsere en dybere og bredere forståelse af Bureaukrati.
Bureaukrati har to beslægtede, men distinkte betydninger:
Max Webers beskrivelse af bureaukrater og bureaukrati hører i den første kategori. Der lægges blandt andet vægt på, at systemet skal følge de gældende regler. Bureaukraten skal altså loyalt overholde reglerne, selvom reglerne måske ikke er perfekte.
Peter-princippet er et eksempel på tankegange nærmere beslægtet med den anden kategori. Princippet siger, at ansatte i en hierarkisk organisation vil blive forfremmet til deres højeste kompetenceniveau, hvorefter de bliver forfremmet til et niveau, hvor de er inkompetente – og på dette niveau bliver de. Dette hænger sammen med et system, hvor man bliver forfremmet efter fortjeneste. Så længe en person er kompetent til sit nuværende job, så vil personen blive forfremmet til en højere stilling. Den eneste måde, kæden kan afbrydes er, hvis der ikke er flere højere stillinger, eller personen ikke længere kan klare sig godt.
Bureaukrat har to beslægtede betydninger:
Mens den almene anvendelse af ordet ligger tættest på den anden betydning, anvendes den første betydning oftest i samfundsvidenskaberne.
Max Webers definition af en idealtypisk bureaukrat fortæller, at han/hun skal:
Dette er ikke ensbetydende med, at en bureaukrat ikke skal udøve skøn. Disse skøn skal blot være underlagt regler, der er givet af en overordnet myndighed, f.eks. de politisk valgte ledere.
Udtrykket anvendes blandt andet i en anmeldelse ved Carl Nærup i Illustreret norsk Litteraturhistorie (1905) af Thomas P. Krag: "Gunvor Kjeld" fra 1904, hvor der i personskildringen anvendes følgende passage: