Canadas parlament
I dagens artikel skal vi tale om Canadas parlament, et emne der uden tvivl har skabt interesse og kontroverser i nyere tid. Canadas parlament er et emne, der har fanget opmærksomheden hos eksperter og den brede offentlighed, da det påvirker forskellige aspekter af vores daglige liv. Igennem denne artikel vil vi udforske de forskellige facetter af Canadas parlament, fra dens historie og udvikling til dens indflydelse på nutidens samfund. Derudover vil vi undersøge mulige løsninger og alternativer til at løse udfordringerne forbundet med Canadas parlament. Til sidst vil vi se på, hvordan Canadas parlament har påvirket verden i dag, og hvad vi kan forvente i fremtiden.
| Canada |
.svg) Denne artikel er en del af: |
|
|
|
Andre lande • Politik |
Canadas parlament er den føderale lovgivende nationalforsamling i Canada, med sæde i rigshovedstaden Ottawa.
Parlamentet består af tre komponenter:
Monarken repræsenteres almindeligvis af generalguvernøren, som udnævner 105 medlemmer af Senatet på premierministerens anbefaling. De 308 sæder i Underhuset er direkte folkevalgt gennem flertalsvalg i enmandskredse.
Underhuset
Underhuset (House of Commons eller Chambre des communes) er det dominerende kammer i Parlamentet. Lovforslag skal vedtages af begge kamre, men det er yderst sjældent at Senatet forkaster propositioner som Underhuset har vedtaget. Canadas regering er kun afhængig af Underhusets tillid.
Senatet
Senatet består af 105 medlemmer som sidder til de fylder 75 år. Ontario, Quebec, de maritime provinser (New Brunswick, Nova Scotia og Prince Edward Island) og de vestlige provinser (British Columbia, Alberta, Saskatchewan og Manitoba) har alle lige mange sæder. Antallet sæder for Newfoundland og Labrador, Northwest Territories, Yukon og Nunavut fordeles udenom disse regionale inddelinger.
Eksterne henvisninger
- Officielle hjemmeside Arkiveret 7. februar 2011 hos Wayback Machine