I dagens verden er Charles Ives blevet et emne af stor relevans og interesse for en bred vifte af mennesker. Fra professionelle til entusiaster, Charles Ives har fanget manges opmærksomhed på grund af dens mange facetter og dens indflydelse på forskellige aspekter af hverdagen. Hvad enten det er på et personligt, fagligt eller socialt plan, har Charles Ives vist sig at være et emne, der er værd at analysere og reflektere over. I denne artikel vil vi grundigt udforske de forskellige dimensioner af Charles Ives og dens relevans i nutidens verden. Fra dens historie til dens fremtidige implikationer vil vi dykke ned i en udtømmende analyse, der søger at kaste lys over dette fascinerende emne.
Charles Ives | |
---|---|
Personlig information | |
Født |
20. oktober 1874 Danbury, Connecticut, USA |
Død |
19. maj 1954 (79 år) New York City, New York, USA |
Gravsted | Wooster Cemetery |
Nationalitet | Amerikansk |
Far | George Ives |
Mor | Mary Elizabeth Parmelee |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted |
Harvard Universitet, Yale University, Hopkins School |
Elev af | Horatio Parker |
Medlem af | American Academy of Arts and Letters |
Beskæftigelse | Aktuar, komponist |
Kendte værker | Variations on "America", Symfoni nr. 3 |
Genre | Symfoni |
Nomineringer og priser | |
Udmærkelser | Pulitzer Prize for Music (1947) |
Eksterne henvisninger | |
Charles Ives' hjemmeside | |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Charles Edward Ives (født 20. oktober 1874, død 19. maj 1954) var amerikansk komponist af klassisk musik. Han betragtes bredt som en af de første nordamerikanske klassiske komponister af international betydning.
Charles Ives blev født i Danbury, Connecticut som søn af en militærmusiker, dirigent. Han fik som helt ung musikundervisning af sin far og studerede senere under Horatio Parker på Yale. Efter færdiguddannelsen besluttede han sig for en ikke-musikalsk karriere, idet han som musiker måtte regne med at blive tvunget til at gå på kompromis med sine musikalske idealer. Han havde succes i forsikringsbranchen. I fritiden komponerede han og arbejdede som organist i Danbury, New Haven, Connecticut, Bloomfield, New Jersey og New York, New York.
Efter at være blevet gift med Harmony Twitchell flyttede Ives i 1908 til New York. Dér boede han resten af sit liv, og tjente sit udkomme som leder af sit eget forsikringsfirma, Ives & Myrick. Han var fortsat en produktiv komponist indtil 1918, hvor han fik det første af flere hjerteanfald. Herefter komponerede han meget lidt; hans allersidste stykke, A Farewell to Land, en sang med tekst af Lord Byron, i 1925.
Charles Ives døde i 1954 i New York, New York. Siden da er han blevet betydeligt mere værdsat, og betragtes nu af kendere af klassisk musik som en vigtig skikkelse.
Ives blev uddannet på Yale; hans første symfoni udviser forståelse for de akademiske færdigheder, der er nødvendige for at kunne skrive i den sene 19. århundredes sonateform, samt et ikonoklastisk anstrøg med et sidetema som trækker i en anden harmonisk retning. Hans far var dirigent for et militærorkester, og ligesom Hector Berlioz havde Ives en fascination for udendørsmusik og for instrumentation. Hans forsøg på at fusionere disse to musikalske grundstene og hans hengivenhed for Beethoven skulle sætte retningen for hans musikalske livsforløb.
Ives' musik var i det store og hele upåagtet i hans levetid, og mange af hans værker forblev uopførte i mange år.
Note: Fordi Ives ofte skrev flere forskellige versioner af det samme stykke, og fordi hans værker generelt blev overset i hans levetid, er det ofte svært at datere hans kompositioner. Årstallene nedenfor er i nogle tilfælde de sandsynligste gæt.