Emnet for Den Europæiske Unions Domstol er et emne, der har fanget mange menneskers opmærksomhed på det seneste. Med en lang historie og konstant relevans i samfundet er Den Europæiske Unions Domstol et emne, der har skabt debat og refleksion i forskellige sektorer. Fra dens indvirkning på dagligdagen til dens indflydelse på politik og kultur, har Den Europæiske Unions Domstol vist sig at være et mangefacetteret emne, der fortjener at blive udforsket i dybden. I denne artikel vil vi dykke ned i de forskellige aspekter af Den Europæiske Unions Domstol, analysere dets oprindelse, udvikling og dets relevans i nutidens verden.
Denne artikel er forældet. Artiklen tager ikke højde for ændringerne vedr. Retten i Første Instans (herunder navnet) efter Lissabontraktaten.Lær hvordan og hvornår man kan fjerne denne skabelonbesked) ( |
Denne artikel omhandler EU-Domstolen samlet. For dens øverste instans, der i daglig tale også benævnes "Domstolen", se Domstolen (øverste instans) |
Den Europæiske Unions Domstol, ofte i daglig tale kaldet EU-Domstolen, er EU's domstol og dermed den dømmende magt i sager som vedrører EU-retten, men ikke nationale love, hvor hvert medlemsland har sit eget retssystem.
EU-Domstolen består af to instanser:
Domstolen hed tidligere EF-Domstolen (De Europæiske Fællesskabers Domstol), da dens kompetenceområde var det fælles marked. Da Lissabontraktaten trådte i kraft, ændrede domstolen navn (og funktion) til Den Europæiske Unions Domstol med virkning fra 1. december 2009. Domstolen, der blev oprettet i 1952, er beliggende i Luxembourg.
EU-Domstolens behandler typisk følgende sagstyper:
Den danske dommer ved Domstolen er Lars Bay Larsen, der har været dommer siden januar 2006. De to danske dommere ved Retten Sten Frimodt Nielsen (siden 2007) og Jesper Svenningsen (siden 2016).
Der har været flere sager vedrørende Danmark ved EU-Domstolen.
Wikimedia Commons har medier relateret til: |