Det Østsibiriske Hav
I dagens verden er Det Østsibiriske Hav et emne af stor relevans og interesse for et bredt spektrum af individer og grupper. Hvad enten det skyldes dets indvirkning på samfundet, dets historiske relevans eller dets indflydelse på det videnskabelige område, er Det Østsibiriske Hav et emne, der ikke lader nogen være ligeglade. Gennem årene har dette emne skabt uendelig debat og diskussion, samt adskillige forskning og publikationer, der har bidraget til at berige viden om det. I denne artikel vil vi udforske de forskellige facetter af Det Østsibiriske Hav og analysere dens betydning i forskellige sammenhænge med det formål at tilbyde en omfattende og berigende vision af dette virkningsfulde og spændende emne.
Det Østsibiriske Hav (russisk: Восто́чно-Сиби́рское мо́ре, tr. Vostótjno-Sibírskoje móre) er havområdet ud for den østsibiriske kyst mellem Nysibiriske øer og Wrangeløen. Østsibiriske hav regnes som et randhav til Ishavet.
Det Østsibiriske hav er et grundt sokkelhav med største dybde 155 m. 70 % af havet har dybder mindre end 50 m. Kystene er lave. Gennemsnitlig lufttemperatur er omkring 0 °C om sommeren og ned mod -30 °C om vinteren. Den største havn er Pevek.
Havet har drivis året igennem, men er sejlbart om sommeren. Allerede i 1600-tallet krydsede russiske søfarere havet. I 1648 sejlede Semjon Dezjnjov og Fedot Aleksejev langs kysten fra mundingen af Kolyma til Beringstrædet.
Eksterne henvisninger
 | Spire Denne artikel om russisk geografi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |  |