Elektronegativitet
I dag er Elektronegativitet et emne på alles læber. Med teknologiens fremskridt og globaliseringen er Elektronegativitet blevet en konstant bekymring for det moderne samfund. Hvad enten det er på det politiske, økonomiske, sociale eller miljømæssige område, har Elektronegativitet skabt debat og vakt interesse hos både eksperter og borgere. I denne artikel vil vi udforske de forskellige facetter af Elektronegativitet og analysere dens indflydelse på vores liv. Fra dets oprindelse til dets mulige løsninger vil vi reflektere over, hvordan Elektronegativitet påvirker vores dagligdag, og hvad vi kan gøre ved det.
Elektronegativitet er et udtryk for grundstoffernes evne til at tiltrække og fastholde elektroner i kemiske bindinger. Bindingstypen afgøres af forskellen i elektronegativitet mellem de atomer, der er involveret. Atomer med ens elektronegativitet vil dele en elektron med hinanden og forme en kovalent binding (eller elektronparbinding). Men hvis forskellen i elektronegativitet er for stor, vil elektronen permanent binde sig til det ene atom, og der vil være tale om en ionbinding. Ydermere, hvis der i en kovalent binding er en lille forskel i elektronegativitet, så vil en kemisk polaritet opstå i bindingen.
| Elektronegativitetsforskel | Bindingstype |
|---|---|
| Mindre end 0,5 | Upolær kovalent |
| Mellem 0,5 og 1,6 | Polær kovalent |
| Mellem 1,6 og 2,0 med kun ikke-metaller involveret | Polær kovalent |
| Mellem 1,6 og 2,0 og et metal er involveret | Ionbinding |
| Større end 2,0 | Ionbinding |
Villighed til at afgive elektroner udtrykkes som elektropositivitet.
Begrebet blev først introduceret i 1932 af Linus Pauling, og han målte elektronegativitet i forhold til Pauling-skalaen.
Tendenser
| → Atomradius falder → Ioniseringsenergi stiger → Elektronegativitet stiger → | |||||||||||||||||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| Gruppe | 1 | 2 | 3 | 4 | 5 | 6 | 7 | 8 | 9 | 10 | 11 | 12 | 13 | 14 | 15 | 16 | 17 | 18 | |
| Periode | |||||||||||||||||||
| 1 | H 2.20 |
He | |||||||||||||||||
| 2 | Li 0.98 |
Be 1.57 |
B 2.04 |
C 2.55 |
N 3.04 |
O 3.44 |
F 3.98 |
Ne | |||||||||||
| 3 | Na 0.93 |
Mg 1.31 |
Al 1.61 |
Si 1.90 |
P 2.19 |
S 2.58 |
Cl 3.16 |
Ar | |||||||||||
| 4 | K 0.82 |
Ca 1.00 |
Sc 1.36 |
Ti 1.54 |
V 1.63 |
Cr 1.66 |
Mn 1.55 |
Fe 1.83 |
Co 1.88 |
Ni 1.91 |
Cu 1.90 |
Zn 1.65 |
Ga 1.81 |
Ge 2.01 |
As 2.18 |
Se 2.55 |
Br 2.96 |
Kr 3.00 | |
| 5 | Rb 0.82 |
Sr 0.95 |
Y 1.22 |
Zr 1.33 |
Nb 1.6 |
Mo 2.16 |
Tc 1.9 |
Ru 2.2 |
Rh 2.28 |
Pd 2.20 |
Ag 1.93 |
Cd 1.69 |
In 1.78 |
Sn 1.96 |
Sb 2.05 |
Te 2.1 |
I 2.66 |
Xe 2.6 | |
| 6 | Cs 0.79 |
Ba 0.89 |
* |
Hf 1.3 |
Ta 1.5 |
W 2.36 |
Re 1.9 |
Os 2.2 |
Ir 2.20 |
Pt 2.28 |
Au 2.54 |
Hg 2.00 |
Tl 1.62 |
Pb 2.33 |
Bi 2.02 |
Po 2.0 |
At 2.2 |
Rn | |
| 7 | Fr 0.7 |
Ra 0.9 |
** |
Rf |
Db |
Sg |
Bh |
Hs |
Mt |
Ds |
Rg |
Cn |
Nh |
Fl |
Mc |
Lv |
Ts |
Og | |
| Lanthanider | * |
La 1.1 |
Ce 1.12 |
Pr 1.13 |
Nd 1.14 |
Pm 1.13 |
Sm 1.17 |
Eu 1.2 |
Gd 1.2 |
Tb 1.1 |
Dy 1.22 |
Ho 1.23 |
Er 1.24 |
Tm 1.25 |
Yb 1.1 |
Lu 1.27 | |||
| Actinider | ** |
Ac 1.1 |
Th 1.3 |
Pa 1.5 |
U 1.38 |
Np 1.36 |
Pu 1.28 |
Am 1.13 |
Cm 1.28 |
Bk 1.3 |
Cf 1.3 |
Es 1.3 |
Fm 1.3 |
Md 1.3 |
No 1.3 |
Lr | |||
 | Spire Denne artikel om kemi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |