Nu om dage er Fællesrådet vedrørende Mineralske Råstoffer i Grønland et emne, der konstant tales om, og som bliver ved med at skabe stor interesse i samfundet. I årevis har Fællesrådet vedrørende Mineralske Råstoffer i Grønland vist sig at være en afgørende faktor i forskellige aspekter af vores daglige liv, fra politik til teknologi, herunder kultur og økonomi. Dens indflydelse er så markant, at den ikke efterlader nogen ligeglade, eftersom Fællesrådet vedrørende Mineralske Råstoffer i Grønland har formået at fange opmærksomheden hos specialister, eksperter og den brede offentlighed. I denne artikel vil vi dykke ned i den fascinerende verden af Fællesrådet vedrørende Mineralske Råstoffer i Grønland for at forstå dens betydning, dens implikationer og den indflydelse, den har haft og vil fortsætte med at have på vores liv.
Fællesrådet for Mineralske Råstoffer i Grønland er et grønlandsk/dansk råd sammensat af fem grønlandske og fem danske medlemmer samt en formand, der udpeges efter fælles indstilling.
Fællesrådet blev oprettet i 1979 forbindelse med vedtagelsen af hjemmestyreloven, der gav Grønland hjemmestyre. Rådet blev oprettet for at sikre fælles beslutningskompetence på råstofområdet i Grønland.
Fællesrådets hovedopgaver er at følge udviklingen på råstofområdet i Grønland, at afgive indstillinger til Grønlands Landsstyre og den danske regering om principielle spørgsmål i forbindelse med råstofefterforskning og konkrete indstillinger om meddelelse af tilladelse til forundersøgelse, efterforskning og udnyttelse af råstoffer eller tillæg til eksisterende tilladelser. Fællesrådet kan desuden på egen hånd vælge at afgive indstillinger til Grønlands Landstyre og den danske regering om andre emner.
Fællesrådet har (2008) følgende medlemmer:
Formanden udpeges af Dronningen efter indstilling fra Grønlands Landsstyre og økonomi- og erhvervsministeren for perioder af fire år.
Råstofdirektoratet under Grønlands Hjemmestyre i Nuuk er sekretariat for Fællesrådet.