I dagens verden er Fredrik Pacius en problemstilling, der har fået stor relevans i samfundet. Som tiden skrider frem, finder vi behovet for at udforske og forstå denne Fredrik Pacius fra forskellige perspektiver. Betydningen af Fredrik Pacius kan ikke undervurderes, da det påvirker forskellige aspekter af dagligdagen. Derfor er det afgørende at behandle dette problem fuldstændigt og objektivt for at forstå dets indvirkning på nutidens samfund. I denne artikel vil vi analysere i detaljer Fredrik Pacius og dens indflydelse i forskellige sammenhænge for at tilbyde en omfattende og opdateret vision af dette meget relevante emne.
Fredrik Pacius | |
---|---|
Personlig information | |
Født |
19. marts 1809 Hamborg, Tyskland |
Død |
8. januar 1891 (81 år) Helsinki, Finland |
Gravsted | Hietaniemi kirkegård |
Barn | Maria Collan |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | Gelehrtenschule des Johanneums |
Elev af | Louis Spohr, Moritz Hauptmann |
Beskæftigelse | Dirigent, musikpædagog, universitetsunderviser, komponist |
Arbejdsgiver | Helsinki Universitet |
Elever | Johan Lindberg |
Kendte værker | Suomi-Sång, Maamme, Mu isamaa, mu õnn ja rõõm, Kung Karls jakt |
Genre | Opera |
Nomineringer og priser | |
Udmærkelser |
Kommandør af Isabella den katolskes orden (1882), 3. klasse af Sankt Stanislaus-ordenen (1856), Ridder af Vasaordenen (1857) |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Fredrik Pacius eller Friedrich Pacius, født 19. marts 1809 i Hamburg, Tyskland, død 8. januar 1891 i Helsingfors, var en tysk-finsk komponist.
Pacius var elev hos Louis Spohr og Moritz Hauptmann. Han ansattes som violinist i Kungliga hovkapellet 1828, blev "musiklärare" (det vil sige musikdirektør) ved Universitetet i Helsingfors 1834 og udnævntes til professor 1860. Han blev æresdoktor 1877.
Fredrik Pacius levede størstedelen af sit liv i Finland. Han kaldes undertiden for "den finske musiks fader". Han var lærer i musik ved Helsingfors universitet fra 1834. Han komponerede i 1848 et musikstykke til Johan Ludvig Runebergs digt Vårt land, som indleder Fänrik Ståls sägner. På Florafesten den 13. maj 1848 uropførtes denne komposition på Gumtäkts äng i Helsingfors. Sangen fremførtes af Akademiska Sångföreningen til akkompagnement af Gardets Musikkår under Pacius' ledelse. Dette digt og musikstykke er i dag Finlands nationalsang. Musikken anvendes tillige i den estiske nationalsang, Mu isamaa, mu õnn ja rõõm, dog med en anden tekst.
Kantater, en- og flerstemmige sange.
Pacius blev hædret med en tegning på en finsk frimærke.