Grundlovsdag (Norge)
I denne artikel vil vi udforske virkningen af Grundlovsdag (Norge) på forskellige aspekter af samfundet. Fra dens indflydelse på det personlige plan til dens indflydelse på økonomien og politik, har Grundlovsdag (Norge) været genstand for debat og analyse i forskellige scenarier gennem tiden. Gennem en rejse gennem forskellige perspektiver vil vi søge at forstå den rolle, som Grundlovsdag (Norge) spiller i dagligdagen og i menneskehedens fremtid. Vi vil også undersøge mulige udfordringer og muligheder relateret til Grundlovsdag (Norge), med det formål at belyse dets relevans og konsekvenser i dag.
For alternative betydninger, se Grundlovsdag (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Grundlovsdag)
Grunnlovsdag er Norges nationaldag, der ligger den 17. maj. Denne dag i 1814 underskrev og beseglede medlemmerne af Rigsforsamlingen på Eidsvoll landets grundlov. Forsamlingen valgte derefter regenten, prins Christian Frederik, til Norges konge.
Dette indledte en kort periode for Norge som uafhængig stat, før landet efter en kortvarig krig med Sverige måtte indgå våbenhvile gennem Mosskonventionen. Denne aftale indebar at Norge godtog en personalunion med Sverige, men beholdt Grunnloven med de ændringer som unionsindgåelsen gjorde nødvendige. Det medførte blandt andet at ordet "uafhængigt" i § 1 i den reviderede grundlov af 4. november 1814 blev erstattet med ordet "selvstændigt". Indenfor unionen beholdt Norge selvstændighed og separate statslige institutioner, bortset fra kongen og udenrigstjenesten.
17. maj er en officiel flagdag og offentlig helligdag med arbejdsfri i Norge. Børn og voksne omkring i hele Norge har siden slutningen af 1800-tallet fejret dagen mere end det som er normalt for mange andre landes nationaldagsmarkeringer, blandt andet med børneoptog. Nordmændene fejrer 17. maj også mange steder i udlandet.