I denne artikel vil vi udforske Hradec Králové, et emne, der har fanget opmærksomheden hos både eksperter og hobbyfolk. Med en rig og kompleks historie er Hradec Králové et interessepunkt inden for forskellige områder, fra videnskab og teknologi til kultur og samfund. I årenes løb har Hradec Králové udløst betydelige debatter, kontroverser og fremskridt og spillet en afgørende rolle i den måde, vi forstår og oplever verden omkring os. Gennem denne artikel vil vi se nærmere på de forskellige facetter af Hradec Králové, og udforske dens oprindelse, dens virkning og relevans i dagens verden.
Hradec Králové | |||||
---|---|---|---|---|---|
| |||||
Hradec Králové synagoge | |||||
Overblik | |||||
Land | Tjekkiet | ||||
Borgmester | Zdeněk Fink | ||||
Voivodskab | Hradec Králové (region) | ||||
Postnr. | 500 00 | ||||
Demografi | |||||
Befolkning | 93.490 (2012) | ||||
- Areal | 105.61 km² | ||||
- Befolkningstæthed | 892 pr. km² | ||||
Andet | |||||
Tidszone | UTC +1 | ||||
Hjemmeside | www.hradeckralove.org | ||||
Oversigtskort | |||||
Hradec Králové, eller Königgrätz, er en by i Böhmen i Tjekkiet. Den ligger ved floden Elben i området Okres Hradec Králové.
Byen er kendt for Slaget ved Königgrätz den 3. juli 1866, et slag i den Preussisk-østrigske krig.
Byen er hjemsted for fodboldklubben SK Hradec Králové.
Hradec Králové er en af de ældste bosættelser i Tjekkiet. Byen var befæstet allerede i 1062. Byens katedral blev bygget i 1303.
Hradec Králové hed oprindelig bare Hradec (slottet), Králové (dronningens) blev senere lagt til da kong Wenceslaus II skænkede byen til sin dronning, Elisabeth.
Byen var central under Hussittkrigene, da den var på oprørerenes side.
Trediveårskrigen førte til, at byens protestantiske befolkning blev fordrevet efter slaget ved Bílá hora i 1620. I 1639 blev den belejret af svenskerne i otte måneder.
Under Josef IIs regeringstid blev mange af byens kirker revet ned for at gøre plads til befæstninger. Disse befæstninger stod helt til 1884.