I denne artikel vil vi dykke ned i den fascinerende verden af Kljutjevskaja Sopka, og udforske dens forskellige facetter, karakteristika og betydning i dagens samfund. Fra dens indvirkning på historien til dens relevans i den moderne verden, har Kljutjevskaja Sopka fanget både forskeres, eksperters og entusiasters opmærksomhed. I denne retning vil vi behandle dets oprindelse, udvikling og dets indflydelse på så forskellige områder som kultur, teknologi, videnskab og kunst. For fuldt ud at forstå omfanget af Kljutjevskaja Sopka, vil vi dykke ned i en detaljeret analyse, der vil belyse dets betydning i forskellige sammenhænge og dets relevans i hverdagen.
Kljutjevskaja Sopka Ключевская сопка | |
---|---|
Højeste punkt | |
Højde | 4750 m |
Primærfaktor | 4649 m |
Koordinater | 56°3′21.76″N 160°38′38.72″Ø / 56.0560444°N 160.6440889°Ø |
Geografi | |
Land | Rusland |
Område | Kamtjatkahalvøen |
Geologi | |
Bjergtype | Stratovulkan (aktiv) |
Sidste udbrud | januar til marts 2015 |
Bestigning | |
Første bestigning | 1788 af Daniel Gauss og to andre |
Kljutjevskaja Sopka (russisk: Ключевская сопка, tr. Kljutjevskaja sopka) er en vulkan på Kamtjatkahalvøen i det nordøstlige Rusland. Kljutjevskaja Sopka er verdens højeste aktive vulkan med 4750 moh. Vulkanen er en stejl, symmetrisk kegle omkring 100 km fra Beringshavet.
Vulkanens første registrerede udbrud fandt sted i 1697, og har næsten uafbrudt været aktiv siden da, med mere end 80 udbrud. I juni 2007 nåede en askesky fra et udbrud en højde på næsten 10.000 meter og drev derefter væk og forstyrrede flytrafikken fra USA til Asien. Vulkanen var meget aktiv i 2010 med eksplosive aske- og lavaudbrud.
Kljutjevskaja Sopka blev for første gang besteget i 1788 i Billings ekspedition. Ingen andre bestigninger er blevet registreret indtil 1931, hvor flere bjergbestigere blev dræbt af flyvende lava under nedstigningen. Da der fortsat findes samme farer er der kun gjort få forsøg på at bestige vulkanen.
Kljutjevskaja Sopka er en del af UNESCO's Verdensarvsområde Kamtjatkas vulkaner.