Kvensk
Nu om dage er Kvensk et emne, der har fået stor relevans i nutidens samfund. Med tiden er det blevet et grundlæggende aspekt, der påvirker mange aspekter af dagligdagen. Der er mange mennesker, der er blevet påvirket af Kvensk, enten direkte eller indirekte. Af denne grund er det meget vigtigt at dykke ned i alle aspekter relateret til Kvensk for at forstå dens indflydelse på vores virkelighed. I denne artikel vil vi dykke ned i den spændende verden af Kvensk, og udforske dens oprindelse, udvikling og konsekvenser på forskellige områder. På denne måde vil vi opdage den betydning, som Kvensk har fået i den moderne verden, og hvordan det er blevet et emne for debat og refleksion i nutidens samfund.
| Kvensk/kvænsk (kainun kieli) | ||
|---|---|---|
| Talt i: | Norge | |
| Region: | Troms og Finnmark | |
| Talere i alt: | 2.000–8.000 | |
| Sprogstamme: | Uralsk Østersøfinsk Finsk Kvensk/kvænsk | |
| Officiel status | ||
| Officielt sprog i: | Porsanger kommune | |
| Reguleret af: | Kvensk språkting | |
| Sprogkoder | ||
| ISO 639-1: | ingen | |
| ISO 639-2: | ||
| ISO 639-3: | fkv | |
Kvensk eller kvænsk (kvensk: kainun kieli, norsk: kvensk eller kvænsk) er et finsk-ugrisk sprog, som tales i dele af Finnmarken i Nordnorge af efterkommere af finsksprogede mennesker, som kom til Nord-Troms og Finnmark i fra grænsedalen mellem Sverige og Finland, Tornedalen, og fra Nordfinland. Disse mennesker og deres efterkommere bliver ofte kaldt kvener/kvæner. Sproget stammer fra finsk, men har en række norske låneord. Betegnelsen kvensk bruges særlig om sproget i Porsanger i Finnmarken, mens sproget i Varanger i Finnmark som regel kaldes for finsk[kilde mangler]. Det kvenske sprog i Porsanger har stor lighed med tornedalsfinsk (meänkieli), særligt på den svenske side af grænsen. I Troms er der også en del kvener, og siden forbindelsen til Tornedalen her har været bedre end i Porsanger, er sproget også mere orienteret mod standardfinsk. Der er uenighed om sprogets navn blandt kvenerne. De kvener som er efterkommere efter den første indvandring fra Tornedalsområdet i Finland og Sverige til Vestfinnmarken fra midten af 1700-tallet er mere tilbøjelige til at omtale sproget som kvensk, mens de som er efterkommere efter den nyere indvandringen fra midten af 1800-tallet, da grænserne mod Finland var fastsat, er mere tilbøjelige til at kalde sproget for finsk. Deres sprog er da også en del nærmere standardfinsk i Finland end f.eks. det kvenske sprog i Porsanger.
Det er forholdsvis nyt, at kvenerne insisterer på at kalde deres sprog for kvensk, og dette har en stærk etnopolitisk side. De sidste tiår er det blevet stadig mere vigtigt for miljøet omkring Norske kveners forbund at markere forskelle fra standardfinsk sprog og kultur og se mod Tornedalen for at finde de angivelige kvenske rødder. Et kort fra 1200-tallet fortæller, at Kvenland (Kainun maa) lå på begge sider af Tornedalen, ned mod Bottenviken. Kvensk har i dag status som et eget sprog i Norge i henhold til en norske regeringsbeslutning 26. april 2005, og kvenerne er en af de officielle nationale minoriteter i Norge, sammen med jøder, tatere/romanifolket, skovfinner og sigøjnere/roma. Samerne er kategoriseret som urfolk og har et stærkere værn af deres sprog og kultur end de nationale minoriteter.
