Lava

I dagens artikel skal vi tale om Lava, et emne der har skabt stor interesse i nyere tid. Lava er et emne, der har været genstand for debat og diskussion på forskellige områder, hvad enten det er på det akademiske område, på det politiske område eller i samfundet generelt. Igennem denne artikel vil vi dykke ned i de forskellige aspekter relateret til Lava, fra dets oprindelse til dets relevans i dag. Vi vil udforske forskellige perspektiver og meninger med det formål at give et samlet syn på Lava og dets indvirkning på samfundet. Vi er sikre på, at denne artikel vil være af stor interesse for alle dem, der ønsker at dykke ned i kompleksiteten af ​​Lava og bedre forstå dens betydning i dagens verden.

Ti meter høj fontæne af lava
Bloklava eller aa-lava.
Pudelava.
Et kig ned i den gloende lava, Hawaii Volcanoes National Park.

Lava er smeltet stenmasse på jordoverfladen (hedder magma i dybden). Lava bruges også om det størknede materiale.

Lava flyder ud af vulkanen under udbrud og størkner, når den afkøles. Lava kan strømme adskillige kilometer fra selve vulkanudbruddet. Hvis overfladen størkner, og der stadig er bevægelse i lavaen, kan overfladen minde om mælkeskind. Det kaldes for reblava eller pahoehoe (hawaiiansk, helluhraun på islandsk). Hvis den størknende lava forstyrres meget, kan den flydende og faste lava rekombineres i et kaotisk materiale, kaldet bloklava eller aa ( hawaiiansk, apalhraun på islandsk). Hvis lava kommer frem under vandet, sker der en lynkøling af overfladen, og der dannes pudelava.

Et særligt fænomen kan opstå, hvor overfladen størkner, mens den flydende lava under overfladen bliver ved med at strømme og til sidst danner et hulrum. På denne måde opstår lavatunneller, der kendes fra mange vulkanske områder. Den længste lavatunnel man har fundet er på Hawaii og er 60 kilometer lang.

Aktive vulkaner er ret farlige områder, så optiske pyrometre på sikker afstand anvendes til at måle temperaturen på lavaer. Basaltiske lavaer flyder ved 1000°–1200° C, andesitiske lavaer flyder ved 800°–1000° C og rhyolitiske lavaer kan "flyde" ved 600°–900° C. Oldoinyo Lengai-vulkanen i Tanzania udleder den koldeste lava, nemlig karbonatit, der er flydende ned til 500° C.

Se også

Kilder/henvisninger

  1. ^ Side 67 i Brian J. Skinner & Stephen C. Porter, Physical Geology, 1987, John Wiley & Sons, ISBN 0-471-05668-5
  2. ^ Findes der kold lava? Ill. Videnskab 4. oktober 2010
Wikimedia Commons har medier relateret til: