Mandat
I øjeblikket er Mandat blevet et emne af stor betydning og relevans i vores samfund. Dens indvirkning dækker forskellige områder, fra sundhed og teknologi til kultur og politik. Mandat har vakt stor interesse i den offentlige mening og har skabt debatter og refleksioner over dens implikationer og konsekvenser. I denne artikel vil vi analysere i dybden de forskellige dimensioner af Mandat og dens indflydelse på vores liv. Fra dens oprindelse til dens udvikling over tid, gennem dens mulige fremtidige scenarier, vil vi dykke ned i denne spændende verden for bedre at forstå vigtigheden af Mandat i det moderne samfund.
Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.
Mandat (af latin: mandatum, befaling) betyder egentlig fuldmagt eller ordre til at udføre et hverv for en anden. Se også mandatsvig (straffelovens § 280) for i berigelseshensigt at misbruge sit mandat.
Et mandat er også et andet ord for en plads i en folkevalgt politisk forsamling (fuldmagt fra folket). Det kan være Folketinget, Europaparlamentet, en kommunalbestyrelse eller et regionsråd. Mandatet tilhører den valgte politiker personligt og ikke hans eller hendes parti, hvorfor man fra tid til anden ser, at en politiker bliver siddende, selv om vedkommende ikke længere er medlem af det samme parti som ved valget.
Hvor mange mandater, de enkelte partier får ved et valg, udregnes ved hjælp af komplicerede regnemetoder, kaldet største brøks metode og den d'Hondtske metode. Sidstnævnte bruges ved kommunalvalg. D'Hondts metode er tillige indført ved folketingsvalg, hvor den første gang anvendes ved valget den 13. november 2007 som erstatning for den hidtidige modificerede Sainte-Laguës metode.
Se også
| Valg i Danmark |  | |
|---|---|---|
| Valg i andre lande |
| |
| Kredstyper | ||
| Personer, partier og lister | ||
| Fysisk udstyr og lokaliteter | ||
| Metoder | ||
| Diverse |
| |