Denne artikel vil behandle emnet Mary Westenholz, som har skabt stor interesse og debat på forskellige områder. Mary Westenholz er et emne, der har fanget opmærksomheden hos eksperter og den brede offentlighed på grund af dets relevans i den aktuelle kontekst. Gennem tiden har Mary Westenholz været genstand for undersøgelser, analyser og divergerende meninger, hvilket har beriget diskussionen omkring dette emne. I disse linjer sigter vi efter at tilbyde et panoramisk og detaljeret billede af Mary Westenholz med det formål at give en bredere og dybere forståelse af dets betydning, implikationer og mulige løsninger.
Mary Westenholz | |
---|---|
Personlig information | |
Pseudonym | Bertel Wrads |
Født |
Mary Bess Westenholz 13. august 1857 Mattrup, Danmark |
Død |
8. maj 1947 (89 år) Folehavegård, Danmark |
Far | Regnar Westenholz |
Mor | Mary Lucinda Hansen |
Søskende |
Aage Westenholz, Ingeborg Dinesen, Regnar Westenholz |
Uddannelse og virke | |
Beskæftigelse | Kvinderetsforkæmper, forfatter |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Mary Bess Westenholz (pseudonym Bertel Wrads) (født 13. august 1857 på Mattrup Gods, Tyrsting Sogn, død 8. maj 1947 på Folehavegaard, Hørsholm Sogn) var datter af godsejer og politiker Regnar Westenholz (1815-1866) og Mary Lucinde Hansen (1832-1915), søster til Regnar, Ingeborg og Aage Westenholz - og moster til Karen Blixen.
Mary Westenholz udgav i 1895 under pseudonymet Bertel Wrads essaysamlingen Fra mit Pulterkammer, hvor hun bl.a. skrev om ægteskab, kvindesag og nationale spørgsmål.
Fra sin tidligste ungdom var Mary Westenholz unitar under påvirkning af moderen. Hun blev i 1900 medstifter af Det fri Kirkesamfund (DfK) og kastede sig straks med brændende iver ind i det kirkepolitiske arbejde, idet hun kæmpede for enhver kirkereform, der efter hendes opfattelse kunne fremme personlig sandhed.
Ved en Højesteretsdom af 25. juni 1908, der blev støttet af en erklæring fra landets biskopper, blev det slået fast, at unitarismen og folkekirken var i modstrid med hinanden, og hun blev udelukket af folkekirken. Hun fortsatte i ledelsen af Det fri Kirkesamfund, hvor hun blev formand og sad indtil 1925 og var samtidig redaktør af kirkesamfundets blad Protestantisk Tidende fra 1905 til 1918.
Mary Westenholz var nationalsindet idealist og aktivist, hvilket hun viste, da hun i harme over Alberti-skandalen og en tyskvenlig sikkerhedspolitik under J.C. Christensen den 19. august 1909 skaffede sig adgang til Folketingets talerstol, hvor hun holdt en brandtale mod magtens mænd:
Mary Westenholz blev ikke straffet for sin handling, men der blev afholdt en kvindepolitisk demonstration foran hendes og moderens domicil i Hørsholm som støtte for kvinders deltagelse i politik.