Neue Sachlichkeit
I denne artikel skal vi analysere og dykke ned i emnet Neue Sachlichkeit. Gennem årene har Neue Sachlichkeit været genstand for undersøgelse og interesse for mange mennesker inden for forskellige områder. Fra psykologi til astronomi, gennem historie, litteratur og sociologi, har Neue Sachlichkeit været et tilbagevendende og relevant emne. I denne artikel sigter vi mod at udforske forskellige aspekter af Neue Sachlichkeit, fra dets oprindelse til dets indflydelse på nutidens samfund. Vi vil analysere dens indvirkning på kultur, videnskab, kunst og hverdagsliv, og søger dybt og fuldstændigt at forstå dens betydning i nutidens verden.
Neue Sachlichkeit (Ny saglighed) er betegnelsen på en modernistisk stilretning inden for maleri, litteratur, fotografi, filmkunst, arkitektur og musik som var særlig fremherskende i Tyskland i 1920'erne. Neue Sachlichkeit ophørte efter 1933 da den tyske Weimarrepublik blev efterfulgt af nazisterne.
Begrebet Neue Sachlichkeit blev skabt af den tyske kunstkritiker Gustav Friedrich Hartlaub i 1923 for at beskrive billedstilen hos Max Beckmann, Otto Dix og George Grosz. Deres formudtryk blev set som en reaktion mod den traditionelle ekspressionisme og delvis impressionismen. Neue Sachlichkeit ville blandt andet knytte malerkunsten til virkeligheden ved en skarp observation af genstandene, en tydelig tegnemåde og streng komposition. Retningen krævede også politisk engagement, og motiverne var ofte karikerede og satiriske. I andre kunstarter, for eksempel inden for dramatikken, blev der brugt dokumentarisk materiale.
Retningen blev anset som Entartete Kunst af de tyske nazister.
