Rhadamantys
Ved denne lejlighed ønsker vi at dykke ned i den spændende verden af Rhadamantys, et emne, der har fanget opmærksomheden hos millioner af mennesker rundt om i verden. Siden starten har Rhadamantys været genstand for debat, undersøgelse og beundring og er blevet et grundlæggende element i det moderne liv. I årenes løb har Rhadamantys haft betydelig indflydelse på forskellige områder, fra teknologi til kultur, videnskab og samfundet generelt. I denne artikel vil vi udforske de mange facetter af Rhadamantys, såvel som dets indflydelse på den moderne verden, med det formål at kaste lys over dets relevans og tilbyde et omfattende syn på dette spændende emne.
 | Denne artikel eller dette afsnit er forældet. Teksten er helt eller delvist kopieret fra et gammelt opslagsværk (Salmonsens Konversationsleksikon), og det er rimeligt at formode, at der findes nyere viden om emnet. (Lær hvordan og hvornår man kan fjerne denne skabelonbesked) |  |
| Rhadamantys | |
|---|---|
|
| |
| Fædre |
Zeus, Hefaistos  |
| Mor |
Europa |
| Søskende |
Minos, Sarpedon |
| Ægtefælle |
Alkmene |
| Børn |
Erythrus, Gortys, Oenopion |
Information med symbolet  hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Rhadamantys (Ῥαδάμανθυς Rhadamanth(y/o/u)s) var ifølge græsk mytologi en vis konge, der var søn af Zeus og Europa. Han var bror til Sarpedon og Minos.
Ifølge myten var Rhadamanthys konge over Kreta inden sin bror Minos, som fordrev ham. Han flygtede til Boiotien, hvor han giftede sig med Alkmene.
Ifølge Homer og Pindar blev han efter sin død Kronos' medregent i Elysion, hvorimod Vergil gør ham til dommer i Tartaros.
Kilder
- ^ "Rhadamanthys". Arkiveret fra originalen 28. januar 2012. Hentet 12. maj 2012.
- ^ Homer: Odysseen 4. sang, vers 564
- Rhadamantys i Salmonsens Konversationsleksikon (2. udgave, 1926)
 | Spire Denne artikel om mytologi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |