Selveje
I dagens artikel skal vi dykke ned i den fascinerende verden af Selveje. Fra dets oprindelse til dets relevans i dag, vil vi udforske alle de relevante aspekter af dette emne. Vi vil lære om dets indflydelse på samfundet, dets indflydelse på forskellige områder og de mulige fremtidige implikationer. Gennem en omfattende analyse vil vi opdage, hvordan Selveje har formået at fange opmærksomheden fra millioner af mennesker rundt om i verden og har sat et betydeligt præg på historien. Gør dig klar til at begive dig ud på en opdagelsesrejse og lære om Selveje.
Selveje er en selskabsform, hvor virksomheden har sin egen formue, men ingen ydre ejerkeds. Ofte ledes en selvejende virksomhed af en bestyrelse, som er øverste myndighed, mens den daglige ledelse forestås af en ansat direktion. Bestyrelsen er ofte selvsupplerende, men flere af medlemmerne udpeges ofte af f.eks. virksomhedens medarbejdere eller folkevalgte organer. Selvejende institutioner omfatter bl.a. idrætsforeninger, højskoler, børneinstitutioner og ældrecentre.
En selvejende virksomhed kan både have som formål at være erhvervsdrivende og at være almennyttig. For at få skattefrihed skal den fastsætte nogle mål for uddeling af formuen, der også fordeles efter disse mål, hvis selskabet opløses.
Se også
| Dyrkningssystem |  | |
|---|---|---|
| Besiddelsesforholdet | ||
| Ejendomsenheder | ||
| Bebyggelsesforhold | ||
| Godser | ||
| Afgrøder | ||
| Husdyr | ||
| Redskaber | ||
| Landbrugshistorie | ||
| Dansk landbohistorie |
| |
| Afledte begreber | ||
Se også: | ||