Slaget ved Kvistrum Bro

I dagens verden er Slaget ved Kvistrum Bro et emne, der har fanget folks opmærksomhed overalt. Fra dets indvirkning på samfundet til dets implikationer på dagligdagen er Slaget ved Kvistrum Bro et emne, som vi ikke kan ignorere. Når vi dykker ned i denne artikel, vil vi udforske de forskellige facetter af Slaget ved Kvistrum Bro og dens indflydelse på forskellige aspekter af livet. Fra dens oprindelse til dens udvikling over tid, vil vi dykke ned i en detaljeret analyse, der vil give os mulighed for bedre at forstå vigtigheden af ​​Slaget ved Kvistrum Bro i dagens verden. Tag med os på denne rejse for at opdage alt, hvad du behøver at vide om Slaget ved Kvistrum Bro.

Plan

Slaget ved Kvistrum Bro er navnet på en træfning ved Kvistrum Bro i Bohuslen i Sverige, den 29. september 1788 under den såkaldte Tyttebærkrig. Kampen stod mellem et dansk-norsk armékorps på omkring 7.500 mand under kommando af prins Carl af Hessen og en mindre svensk forsvarsstyrke på omkring 1.000 mand under generalmajor Carl Hierta. Kampen blev afgjort til dansk-norsk fordel på cirka tre kvarter, hvorefter omtrent 800 svenskere blev taget som krigsfanger. Tabstallene var på norsk side seks døde og 18 sårede, medens de svenske tab var fem dræbte og 62 sårede. De fleste svenske krigsfanger blev frigivet dagen efter.