Spektroskopi
Lad os tale om Spektroskopi. Dette er et emne, der har fanget mange menneskers opmærksomhed i de senere år. Med Spektroskopi er der opstået talrige debatter, undersøgelser og forskning, der har forsøgt at tyde dens kompleksitet og dens indvirkning på samfundet. Fra dets oprindelse til dets indflydelse i dag har Spektroskopi skabt en hidtil uset interesse, idet det er genstand for diskussion på områder så forskellige som politik, videnskab, kultur og hverdagsliv. I denne artikel vil vi udforske forskellige aspekter relateret til Spektroskopi, analysere dens årsager, konsekvenser og mulige løsninger.
Spektroskopi eller spektrometri er måling og studie af frekvensspektra. Ved et spektrum fra atomer, molekyler, stjerner forstås almindeligvis fordeling af intensitet som funktion af energien i de udsendte partikler (f.eks. elektroner eller fotoner). Apparatet som benyttes til at måle spektre kaldes et spektrometer.
Der findes flere forskellige former for spektroskopi, bl.a. infrarød spektroskopi (IR), massespektrometri (MS) og NMR. Infrarød er god til at fortælle, hvilke funktionelle grupper stoffet indeholder. Ud fra MS kan man bl.a. se halogener, samt hvor stort stoffet er, ved at finde molvægten. Der findes flere forskellige former for NMR, bl.a. H og C. Disse fortæller, hvor mange forskellige H- og C-atomer der er i stoffet.
I astronomi anvender man eksempelvis spektroskopi til at bestemme grundstofsammensætningen i en stjerne ved at analysere spektret af dens lys. Stjernernes forskellige spektre opdeles i spektralklasser.
Referencer
Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.
 | Spire Denne artikel om fysik er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |