I dagens artikel skal vi tale om Sport, et emne der har fået stor betydning i de senere år. Sport er et emne, der har vakt debat og polemik på forskellige områder, lige fra den politiske sfære til den sociale og kulturelle sfære. I denne artikel vil vi udforske forskellige perspektiver og tilgange til Sport, analysere dets indvirkning på det nuværende samfund og dets relevans i den historiske kontekst. Ydermere vil vi diskutere implikationerne af Sport i forskellige aspekter af dagligdagen, samt dens indflydelse på beslutningstagning på individuelt og kollektivt niveau. Vi håber, at denne artikel giver en omfattende og berigende vision af Sport, der inviterer til refleksion og debat om et emne af stor relevans i dag.
Sport som begreb forbindes generelt med konkurrence. Den internationale sportsorganisation SportAccord definerer ligeledes begrebet "sport" som et begreb, hvor der skal indgå et konkurrencemoment.
Sport udøves under fastsatte regler, således at der kan konkurreres enten individuelt eller holdmæssigt mod modspiller(e).
De første konkurrencer i Danmark fandt sted efter engelsk forbillede i sidste halvdel af 1800-tallet. Sporten havde sit udspring i adelige friluftsaktiviteter og senere vandt indpas i borgerskabet, hvorefter industrisamfundets arbejdere tog sporten til sig. Der opstod således sportskonkurrencer og sportsklubber inden for flere discipliner.
Sportens værdier flugtede med industrisamfundets værdier som sigtede på at producere og forbedre resultater og rekorder.
Sportens idémæssige og moralske baggrund bygger på engelsk ’gentlemankultur’ og amatøridealer. Den franske baron Pierre de Coubertin kombinerede de moderne engelske sportsidealer med de antikke græske lege og bidrog med ’olympismen’ til genfødslen af de olympiske lege i 1896.
Dansk Idræts Forbund (DIF) blev stiftet den 14. februar 1896 , hvor formålet var at varetage sportsforeningernes interesser. Bevæggrunden for stiftelsen af DIF var idéen om at få konstrueret ensartede amatør- og konkurrenceregler samt at få etableret en organisation, der kunne varetage sportens interesser over for offentlige myndigheder.
Den største paraplyorganisation for dansk sport eller idræt hedder Danmarks Idræts-Forbund, der organiserer adskillige specialforbund, der igen repræsenterer endnu flere sportsgrene. Foruden disse organisationer eksisterer der mange klubber, der i foreningskulturen tilbyder mangfoldige sportsgrene, men som ikke er organiseret under omtalte organisationer, selvom der kan være tale om de samme sportsgrene.
Sport er opdelt i mange forskellige sportsgrene. Overordnet kan sportsgrenene inddeles i indenfor stående overkategorier:
Se også listen over sportsgrene.
Sportsgrenene kan via deres nationale sportsorganisation kan søge optagelse på det olympiske program.[kilde mangler]
Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger
Af Danmarks Idrætsforbunds Årsrapport fremgår det, citat:
Efterfølgende har formanden for Danmarks Idrætsforbund (DIF), Niels Nygaard, stadfæstet DIF's holdning overfor e-sport i januar 2017, citat:
Vi anser fortsat ikke e-sport for at være en idræt i den betydning, som vi bruger begrebet. | ||
Niels Nygaard, formand DIF, 2017 |
Der eksisterer flere eksempler på korruption i sportsverden.
I år 2016 brugte Englands landstræner i fodbold, Sam Allardyce, sin stilling til at forhandle en aftale på 400.000 pund samt tilbyde vejledning af forretningsfolk i at "omgå" Football Association-regler.
Spire Denne artikel om sport er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |