Uland

I Uland-verdenen har der altid været stor interesse og nysgerrighed efter at opdage mere om dette emne. Hvad enten det skyldes dets indvirkning på samfundet, dets historiske relevans eller dets indflydelse på forskellige aspekter af livet, fortsætter Uland med at være et emne, der vækker interesse hos mennesker i alle aldre og baggrunde. Gennem tiden er der opstået talrige undersøgelser, debatter og diskussioner omkring Uland, hvilket har bidraget til dens konstante relevans på forskellige områder. I denne artikel skal vi udforske emnet Uland i dybden, analysere dets forskellige aspekter og tilbyde en komplet og berigende vision af dette fascinerende emne.

Lande med grønt opfylder pr. 2014 IMF's kriterier som værende ulande. Lysegrønne lande (Cuba, Sydsudan, Nordkorea og Vestsahara) er ikke vurderet. Røde lande (Letland, Litauen og Kroatien) har ændret status fra ulande til i-lande.

Uland (sammentrækning af betegnelsen underudviklet land, sidenhen omtolket til udviklingsland) er en betegnelse for et land, der endnu ikke har gennemløbet industrialisering, som ofte har problemer med hungersnød, sygdom, fattigdom og befolkningsoverskud, og er teknisk, økonomisk og industrielt tilbagestående, ofte med en dårlig infrastruktur, en ensidig eksport og et lavt uddannelsesniveau (især om landene i Afrika, Asien og Latinamerika). Betegnelsen den tredje verden er ofte et synonym for uland.

Det er svært i dag at karakterisere hvilke lande der er ulande og hvilke der ikke er. Størstedelen af landene syd for Sahara betegnes i dag som ulande og det samme gælder for fx Bangladesh. Til trods for dette har mange udviklingslande stor fremgang – bl.a. Kina, som har en af de hurtigst voksende økonomier og befolkningstilvækster, ligesom Polen af IMF anses som et uland.

Der findes en lang række mål for et lands velstand, fx BNP pr. indbygger, men det kan dække over store indkomstforskelle.

Et andet mål er FN's HDI (Human Development Index) som bygger på middellevetid, BNP, uddannelsesniveau mv.

Se også

Referencer

  1. ^ a b Oprindelse af opslagsordet uland i Den Danske Ordbog: "Oprindelse: "Først sammentrækning af underudviklet land, senere afkortning af udviklingsland."
  2. ^ a b c "Oprindelse af opslagsordet uland i [[Nye Ord 1955-98]], [[Dansk Sprognævn]]: "Oprindelse: "Underudviklet land; senere omtolket til: udviklingsland."". Arkiveret fra originalen 15. februar 2016. Hentet 8. februar 2016.
  3. ^ Betydning af opslagsordet uland i Den Danske Betydningsordbog: "Betegnelse for et land, som endnu ikke har gennemløbet industrialisering, og som ofte har problemer med hungersnød, sygdom, fattigdom og befolkningsoverskud."
  4. ^ Betydning af opslagsordet uland i Politikens Retskrivnings- og Betydningsordbog: "Land som er tilbagestående med hensyn til teknisk udvikling."
  5. ^ Betydning af opslagsordet uland i Den Danske Ordbog: "Teknisk, økonomisk og industrielt tilbagestående land, ofte med en dårlig infrastruktur, en ensidig eksport og et lavt uddannelsesniveau – især om lande i Afrika, Asien og Latinamerika."
  6. ^ Synonymer for ordet uland i Den Danske Synonymordbog: "Den tredje verden, uland, udviklingsland."