I Uland-verdenen har der altid været stor interesse og nysgerrighed efter at opdage mere om dette emne. Hvad enten det skyldes dets indvirkning på samfundet, dets historiske relevans eller dets indflydelse på forskellige aspekter af livet, fortsætter Uland med at være et emne, der vækker interesse hos mennesker i alle aldre og baggrunde. Gennem tiden er der opstået talrige undersøgelser, debatter og diskussioner omkring Uland, hvilket har bidraget til dens konstante relevans på forskellige områder. I denne artikel skal vi udforske emnet Uland i dybden, analysere dets forskellige aspekter og tilbyde en komplet og berigende vision af dette fascinerende emne.
Uland (sammentrækning af betegnelsen underudviklet land, sidenhen omtolket til udviklingsland) er en betegnelse for et land, der endnu ikke har gennemløbet industrialisering, som ofte har problemer med hungersnød, sygdom, fattigdom og befolkningsoverskud, og er teknisk, økonomisk og industrielt tilbagestående, ofte med en dårlig infrastruktur, en ensidig eksport og et lavt uddannelsesniveau (især om landene i Afrika, Asien og Latinamerika). Betegnelsen den tredje verden er ofte et synonym for uland.
Det er svært i dag at karakterisere hvilke lande der er ulande og hvilke der ikke er. Størstedelen af landene syd for Sahara betegnes i dag som ulande og det samme gælder for fx Bangladesh. Til trods for dette har mange udviklingslande stor fremgang – bl.a. Kina, som har en af de hurtigst voksende økonomier og befolkningstilvækster, ligesom Polen af IMF anses som et uland.
Der findes en lang række mål for et lands velstand, fx BNP pr. indbygger, men det kan dække over store indkomstforskelle.
Et andet mål er FN's HDI (Human Development Index) som bygger på middellevetid, BNP, uddannelsesniveau mv.