I denne artikel skal vi behandle spørgsmålet om Vinter-OL 1984, som har været genstand for debat og analyse på forskellige områder. Vinter-OL 1984 er et emne, der vækker stor interesse og har skabt forskellige positioner blandt eksperter og den brede offentlighed. Igennem denne artikel vil vi grundigt undersøge de relevante aspekter relateret til Vinter-OL 1984, såvel som de implikationer, det har i forskellige sammenhænge. Vi vil fokusere på at analysere forskellige tilgange, nyere forskning og perspektiver, der vil hjælpe med at forstå vigtigheden og relevansen af Vinter-OL 1984 i dag.
De olympiske ringe ved vinter-OL 1984. | |
Værtsby | Sarajevo, Jugoslavien |
---|---|
Deltagende lande | 49 |
Deltagende atleter |
1.272 (998 mænd, 274 kvinder) |
Discipliner | 39 i 6 sportsgrene (10 discipliner) |
Åbnings- ceremoni | 8. februar |
Afslutnings- ceremoni | 19. februar |
Officielt åbnet af | Præsident Mika Špiljak |
Atletløfte | Bojan Križaj (alpineski) |
Dommerløfte | Dragan Perović |
Fakkelbærer | Sanda Dubravčić (kunstskøjteløber) |
Stadion | Asim Ferhatović Stadion |
Vinter-OL 1984 var den 14. olympiske vinterleg og blev arrangeret i Sarajevo i det daværende Jugoslavien (nu Bosnien-Hercegovina).
Østtyskland blev bedste nation med hele ni guldmedaljer. Sarajevo var det sidste OL for amatører. Sovjetiske og andre østbloklandes atleter var dog semiprofessionelle, da de fx var ansat som soldater til at træne ishockey.
Nr. | Nation | G | S | B | Total |
---|---|---|---|---|---|
1 | DDR | 9 | 9 | 6 | 24 |
2 | Sovjetunionen | 6 | 10 | 9 | 25 |
3 | USA | 4 | 4 | 0 | 8 |
4 | Finland | 4 | 3 | 6 | 13 |
5 | Sverige | 4 | 2 | 2 | 8 |
6 | Norge | 3 | 2 | 4 | 9 |
7 | Schweiz | 2 | 2 | 1 | 5 |
8 | Canada | 2 | 1 | 1 | 4 |
Vesttyskland | 2 | 1 | 1 | 4 | |
10 | Italien | 2 | 0 | 0 | 2 |
Wikimedia Commons har medier relateret til: |