I denne artikel skal vi dykke ned i den spændende verden af Alain Aspect. På de efterfølgende sider vil vi udforske forskellige aspekter relateret til Alain Aspect, fra dets oprindelse til dets mest aktuelle applikationer. Alain Aspect er et emne, der har fanget opmærksomheden hos millioner af mennesker rundt om i verden, og efterhånden som vi gør fremskridt i vores forskning, vil vi opdage årsagerne bag dets fascination. Gennem interviews, forskning og vidnesbyrd vil vi dykke ned i dybden af Alain Aspect for at forstå dets indvirkning og relevans i dagens samfund. Gør dig klar til at opdage en ny verden gennem øjnene af Alain Aspect!
Alain Aspect | |
---|---|
Personlig information | |
Født |
15. juni 1947 (76 år) Agen, Frankrig |
Nationalitet | Fransk |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted |
université Paris-Sud (til 1983), École normale supérieure de Cachan |
Medlem af |
Royal Society (fra 2015, 2015), Académie des sciences, National Academy of Sciences (fra 2008), Académie des technologies, Det østrigske videnskabsakademi med flere |
Beskæftigelse | Forsker, kvantefysik |
Fagområde | Kvantefysik |
Arbejdsgiver | Collège de France (1985-1992), École normale supérieure de Cachan (1974-1985), CNRS (1992-2012), Délégation Ile-de-France Sud (1985-2012), Institut d'optique (fra 2012) |
Nomineringer og priser | |
Udmærkelser |
Frederic Ives-medaljen (2013), CNRS guldmedalje (2005), Nobelprisen i fysik (2022), Balzanpris (2013), Niels Bohr-medaljen (2013) med flere |
Eksterne henvisninger | |
Alain Aspects hjemmeside | |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Alain Aspect (født 15. juni 1947 i Agen) er en fransk fysiker, som har udført eksperimenter, der er centrale for forståelse af kvantemekanikken. Han modtog, sammen med amerikanske John F. Clauser og østrigske Anton Zeilinger, Nobelprisen i fysik 2022 for sit arbejde.
I 1982 gennemførte Alain Aspect, i samarbejde med Jean Dalibard og Gérard Roger, en eksperimentel test af Bells ulighed og dermed af EPR-paradokset. Se "Bell test eksperimenter". Deres forsøg er kendt som Aspect-forsøgene. Bohrs påviste fænomen kaldes for kvantefysisk sammenfiltring, og Einstein kaldte det formodede fænomen for en Spooky (spøgelsesagtig) kvantemekanisk forbindelse.
Kvantefysisk sammenfiltring har set ud som om, at de brød med vores forestillinger om årsag og virkning, og fra ca. 1995-2005 eller længere har der været mange diskussioner og praktiske eksperimenter, som skulle påvise eller afkræfte signaloverførsel med overlyshastighed via kvantefysisk sammenfiltring. Så Aspect-eksperimentets resultat lavede virkelig røre i det globale fysikermiljø, og der er stadig mange ting der mangler at blive afklaret.
Aspect-forsøgene er derfor af fundamental betydning ikke blot for fysikken, men for menneskets forståelse af hvordan verden overhovedet er skruet sammen, det vil sige for filosofien. Mange fysikere har forsøgt at forklare kvantefysisk sammenfiltring ud fra en deterministisk synsvinkel for at rydde Bohrs kvantemekaniske sandsynligheder af vejen, men det har ikke villet.
7. oktober 2013 modtog Alain Aspect Ingeniørforeningens Niels Bohr Medalje, hovedsagelig for sin test af Bells ulighed.