I denne artikel vil vi udforske det fascinerende univers af Herbert Kroemer, et emne, der har fanget opmærksomheden og nysgerrigheden hos mennesker i alle aldre og baggrunde. Fra dets oprindelse til dets indvirkning på nutidens samfund har Herbert Kroemer været genstand for adskillige debatter og analyser, der har bidraget til at berige vores forståelse af denne problemstilling. Gennem historien har Herbert Kroemer spillet en afgørende rolle på forskellige områder, fra videnskab og teknologi til kunst og populærkultur. Gennem denne rejse vil vi dykke ned i de mange aspekter, der gør Herbert Kroemer til et emne af universel interesse, og behandle dets implikationer, kontroverser og mulige fremtidige udfordringer.
Herbert Kroemer | |
---|---|
Personlig information | |
Født |
25. august 1928 Weimar, Thüringen, Tyskland |
Død | 8. marts 2024 (95 år) |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted |
Georg-August-Universität Göttingen, Friedrich-Schiller-Universität Jena |
Medlem af |
National Academy of Engineering (fra 1997), National Academy of Sciences (fra 2003), Akademie gemeinnütziger Wissenschaften, American Physical Society |
Beskæftigelse | Universitetsunderviser, fysiker |
Fagområde | Halvleder, teoretisk fysik, fysik, elektroteknik, faststoffysik |
Arbejdsgiver | University of California, Santa Barbara, University of Colorado Boulder |
Påvirket af | Friedrich Hund |
Nomineringer og priser | |
Udmærkelser |
Großes Verdienstkreuz mit Stern und Schulterband des Verdienstordens der Bundesrepublik Deutschland (2001), IEEE Fellow, IEEE Jack A. Morton Award (1986), Alexander von Humboldt Fellow, Nobelprisen i fysik (2000) med flere |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Herbert Kroemer (født 25. august 1928, død 8. marts 2024) var en amerikansk fysiker og professor i elektro- og computerteknik på University of California, Santa Barbara. Han fik en Ph.D. i teoretisk fysik i 1952 fra Georg-August-Universität Göttingen, Tyskland med en afhandling om varme elektroneffekter på transistorer, der dengang var en ny opfindelse, hvilket igangsatte hans karriere med forskning i halvledere. I 2000 modtog Kroemer halvdelen af nobelprisen i fysik sammen med Zjores Alfjorov "for udviklingen af halvleder-heterostrukturer til brug i højhastigheds- og optoelektronik." Den anden halvdel af prisen gik til Jack Kilby for hans opfindelse af integrerede kredsløb og mikrochips.
Spire Denne naturvidenskabelige biografi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |