Nu om dage er Anna Sophie Hedvig et emne, der har fået stor relevans i det moderne samfund. I årevis har Anna Sophie Hedvig været genstand for debat og diskussion på forskellige områder, hvad enten det er i offentlige politikker, i den akademiske verden eller i menneskers dagligdag. Men på trods af den betydning, som Anna Sophie Hedvig har fået, er der stadig mange aspekter, der er lidt kendte, eller som genererer kontroverser. I denne artikel vil vi udforske forskellige aspekter af Anna Sophie Hedvig i dybden, analysere dets indvirkning på samfundet, dets udvikling gennem årene og de mulige implikationer, det har for fremtiden.
Denne artikel har en liste med kilder, en litteraturliste eller eksterne henvisninger, men informationerne i artiklen er ikke underbygget, fordi kildehenvisninger ikke er indsat i teksten. (2017) (Lær hvordan og hvornår man kan fjerne denne skabelonbesked) |
Anna Sophie Hedvig er et skuespil af Kjeld Abell. Stykket havde premiere på Det Kgl. Teater nytårsaften 1938 med Clara Pontoppidan i titelrollen. Derudover medvirkede bl.a. Poul Reumert og Ebbe Rode.
Stykket begynder da et ungt par går ind i den forkerte lejlighed som følge af en strømafbrydelse i deres etageejendom. Her finder de hjemmet i opløsning og stuepigen sovende, men rejseklædt. Hun vågner og fortæller historien om hvordan hele familien har forladt lejligheden efter tilståelsen af et mord. Hun redegør for hvordan et ganske almindeligt menneske (Anna Sophie Hedvig) har været i stand til at slå en person ihjel, der tyranniserede sine omgivelser.
Stykket diskuterer det enkelte menneskes mulighed for at sætte sig op mod tyranner og taler således ind i tiden op til 2. verdenskrig.
Skuespillet blev udvalgt til Danmarks kulturkanon i 2006.
Spire Denne artikel om scenekunst og teater er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |