Emnet for Den nikæno-konstantinopolitanske trosbekendelse er et emne, der har skabt stor interesse i nyere tid, og dets relevans dækker flere aspekter af det moderne liv. Uanset om det er personligt, socialt, politisk, økonomisk eller teknologisk, spiller Den nikæno-konstantinopolitanske trosbekendelse en grundlæggende rolle i den måde, vi møder udfordringer og forholder os til verden omkring os. I denne artikel vil vi udforske de forskellige aspekter relateret til Den nikæno-konstantinopolitanske trosbekendelse, og undersøge dets indvirkning og relevans i forskellige sammenhænge. Fra dens udvikling gennem historien til dens implikationer for fremtiden, til dens indflydelse på populærkulturen og dens rolle i beslutningstagningen, fortsætter Den nikæno-konstantinopolitanske trosbekendelse med at fange opmærksomheden hos både eksperter og entusiaster.
Den nikæno-konstantinopolitanske trosbekendelse (lat. Nicaeno-Constantinopolitanum) eller den nikænske trosbekendelse (lat. Nicaenum) har sit navn efter kirkemøderne i Nikæa i 325, hvor en første udgave af bekendelsen blev vedtaget, og i Konstantinopel i 381, hvor den tidligere bekendelse blev udbygget til den version, man bruger i dag i den katolske kirke.
Ordlyden er:
† Dette fra Sønnen (lat. filioque) var ikke med i den oprindelige tekst, men blev tilføjet ved et kirkemøde i Toledo i Spanien i 589 og vandt efterhånden stor udbredelse i Vestkirken. Dette filioque blev et af de væsentligste punkter i striden i forbindelse med Det store skisma 1054.