I denne artikel vil vi udforske emnet Første koncil i Konstantinopel fra en multidisciplinær tilgang, analysere dets implikationer og relevans i forskellige sammenhænge. Første koncil i Konstantinopel er et emne, der er udbredt undersøgt og diskuteret på forskellige områder, dets konsekvenser spænder fra den sociale til den videnskabelige sfære, og dens indflydelse strækker sig gennem historien. Gennem en omfattende analyse sigter vi mod at kaste lys over Første koncil i Konstantinopel og tilbyde et komplet perspektiv, der giver os mulighed for at forstå dets betydning og omfang i dag. Igennem denne artikel vil vi undersøge forskellige aspekter af Første koncil i Konstantinopel og undersøge dets indvirkning på samfundet i dag, samt mulige implikationer for fremtiden.
Andet økumeniske koncil | |
---|---|
Dato | 381 |
Sted | Konstantinopel, i det nuværende Tyrkiet |
Anerkendt af | Den katolske kirke og Den ortodokse kirke |
Indkaldt af | Kejser Theodosius I |
Ledet af | Patriarkerne Timoteus af Alexandria, Meletius af Antiokia, biskopperne Gregor af Nazianz og Nectarius af Konstantinopel |
Tilstedeværende | 150 personer |
Temaer | Arianisme, Den nikænske trosbekendelse |
Dokumenter | Bekræftede den nikænske trosbekendelse med forklaringer |
Forrige koncil | Første koncil i Nikæa |
Næste koncil | Koncilet i Efesos |
Kronologisk liste over økumeniske konciler | |
Det Første koncil i Konstantinopel, var det andet økumeniske kirkemøde og blev afholdt i 381. Keiser Theodosius I sammenkaldte til mødet for at kirken skulle antage Den nikæno-konstantinopolitanske trosbekendelse og for at diskutere forskellige spørgsmål i forbindelse med arianismen. Der deltog 150 biskopper ved mødet, men ingen fra den vestlige del af kirken.
Patriarkerne Timoteus af Alexandria, Meletius af Antiokia, biskopperne Gregor af Nazianz og Nectarius af Konstantinopel deltes om at lede mødet. Gregor af Nazianz var oprindelig udpeget til patriark af Konstantinopel, men måtte trække sig efter få måneder, og Nectarius blev udnævnt som efterfølger.
Koncilet bekræftede Den nikænske trosbekendelse som sand og en rigtig beskrivelse af den hellige skrift. Koncilet udarbejdede også en trosbekendelse som inkluderede teksten fra Nikæa, men udvidede omtalen af Helligånden og en del andre tilføjelser.
Wikimedia Commons har medier relateret til: |