Denne artikel vil behandle emnet Folketingsvalget 1998, som har vakt stor interesse i det akademiske og videnskabelige samfund i de senere år. Folketingsvalget 1998 er et emne, der behandles bredt i den videnskabelige litteratur og har vakt interesse hos forskere fra forskellige discipliner. Igennem denne artikel vil forskellige perspektiver og tilgange relateret til Folketingsvalget 1998 blive analyseret med det formål at tilbyde en omfattende og opdateret vision om dette emne. Derudover vil de praktiske og teoretiske implikationer af Folketingsvalget 1998 blive undersøgt, samt mulige veje til fremtidig forskning på dette område.
Folketingsvalget den 11. marts 1998, der blev udskrevet den 19. februar 1998, resulterede i en tæt valgkamp, der dog bevarede statsminister Poul Nyrup Rasmussen ved magten og efter valget kunne Regeringen Poul Nyrup Rasmussen IV dannes. Den nye regering bestod af ministre fra Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre.
Den tætte valgkamp mellem blokkene med Uffe Ellemann-Jensen i spidsen for højrefløjen og den undertippede siddende statsminister Poul Nyrup Rasmussen på den anden fløj huskes med Ekstra Bladet der dagen før selve valgdagen skrev "Træt og sejrsikker Uffe i nat: Den er hjemme". Valgte blev afgjort med ét mandat og 176 færøske stemmer da den færøske socialdemokrat Jóannes Eidesgaard slog lagmand Edmund Joensen fra Sambandspartiet.
Ved valget kom det nye parti Dansk Folkeparti ind med 13 mandater, mens det gamle Fremskridtsparti tabte 7 af deres 11 mandater. Kun på grund af et godt valg for Kirsten Jacobsen med næsten 30.000 personlige stemmer overlevede Fremskridtspartiet dette valg.
Godt et år før valget var formanden for Det Konservative Folkeparti, Hans Engell den 20. februar 1997, fuld kørt ind i en betonklods på Helsingørmotorvejen. Engell forlod dansk toppolitik og overlod posten til Per Stig Møller. Med Per Stig Møller som formand mistede Det Konservative Folkeparti 11 af 27 mandater. Per Stig Møller selv blev kun valgt på et tillægsmandat.
Parti | Stemmer | % | Mandater | +/– | |
---|---|---|---|---|---|
Socialdemokratiet | 1.223.620 | 35,93 | 63 | 1 | |
Venstre | 817.894 | 24,01 | 42 | ||
Det Konservative Folkeparti | 303.965 | 8,92 | 16 | 11 | |
Socialistisk Folkeparti | 257.406 | 7,56 | 13 | ||
Dansk Folkeparti | 252.429 | 7,41 | 13 | NYT | |
Centrum-Demokraterne | 146.802 | 4,31 | 8 | 3 | |
Det Radikale Venstre | 131.254 | 3,85 | 7 | 1 | |
Enhedslisten | 91.933 | 2,70 | 5 | 1 | |
Kristeligt Folkeparti | 85.656 | 2,51 | 4 | 4 | |
Fremskridtspartiet | 82.437 | 2,42 | 4 | 7 | |
Demokratisk Fornyelse | 10.768 | 0,32 | 0 | ||
Udenfor partierne | 1.833 | 0,05 | 0 | 1* | |
I alt | 3.405.997 | 100,00 | 175 | 0 | |
Gyldige stemmer | 3.405.997 | 99,24 | |||
Ugyldige/blanke stemmer | 25.929 | 0,76 | |||
Stemmer i alt | 3.431.926 | 100,00 | |||
Stemmeberettigede/valgdeltagelse | 3.993.099 | 85,95 | |||
Kilde: , |
* Jacob Haugaard, der ved Folketingsvalget i 1994 var blevet valgt uden for partierne, genopstillede ikke.
Følgende kandidater fik flest personlige stemmer: