I François Mauriacs artikel vil vi grundigt udforske alle facetter af dette emne. Fra dets oprindelse til dets udvikling over tid, gennem dets indvirkning på samfundet og dets relevans i dag. Vi vil analysere forskellige perspektiver og meninger fra eksperter på området, samt relevante data, der vil hjælpe til bedre at forstå betydningen og indflydelsen af François Mauriac på forskellige områder. Denne artikel søger at give et komplet og detaljeret overblik over François Mauriac med det formål at berige viden og fremme kritisk refleksion over dette emne.
François Mauriac Fransk litteratur Postmodernismen | |
---|---|
Personlig information | |
Pseudonym |
Forez, François Sturel |
Født |
Charles François Mauriac 11. oktober 1885 Bordeaux, Frankrig |
Død |
1. september 1970 (84 år) Paris, Frankrig |
Gravsted | cimetière de Vémars |
Nationalitet | Fransk |
Søskende |
Pierre Mauriac, Raymond Mauriac |
Ægtefælle | Jeanne Mauriac |
Børn |
Jean Mauriac, Luce Mauriac, Claire Mauriac, Claude Mauriac |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted |
université de Bordeaux, École nationale des chartes, lycée Sainte-Marie Grand Lebrun |
Medlem af | Académie française (1933-1970) |
Beskæftigelse | Journalist, dramatiker, manuskriptforfatter, forfatter, litteraturkritiker, digter, romanforfatter, biografiforfatter |
Fagområde | Journalistik, kreativ og professionel skrivning, biografi, poesi, litteraturkritik med flere |
Kendte værker | Asmodée, Les arbres et les pierres, Kysset til den Spedalske, Ce qui était perdu, Destins med flere |
Genre | Erindringer, essay, roman |
Påvirket af | Maurice Barrès |
Nomineringer og priser | |
Udmærkelser |
Storkors af Æreslegionen (1958), Grand Prix du roman de l'Académie française (1926), prix Émile-Augier (1938), Nobelprisen i litteratur (1952) |
Nobelpris | Litteratur 1952 |
Signatur | |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
François Charles Mauriac (født 11. oktober 1885, død 1. september 1970) var en fransk forfatter. Han modtog nobelprisen i litteratur i 1952.
Spire |