I denne artikel skal vi dykke ned i den fascinerende verden af Samuel Beckett. Gennem historien har Samuel Beckett fanget millioner af menneskers opmærksomhed rundt om i verden og vækket endeløse følelser, meninger og debatter. I århundreder har Samuel Beckett spillet en afgørende rolle i forskellige kulturer og samfund, og har påvirket den måde, vi lever, tænker og forholder os på. Gennem denne artikel vil vi udforske de mange facetter af Samuel Beckett, fra dets indvirkning på samfundet til dets udvikling over tid, med det formål at tilbyde en bred og berigende vision af dette spændende emne.
Samuel Barclay Beckett Irsk litteratur Modernismen | |
---|---|
Samuel Beckett, 1977 | |
Personlig information | |
Pseudonym | Andrew Belis |
Født |
Samuel Barclay Beckett 13. april 1906 Foxrock, Irland |
Død |
22. december 1989 (83 år) 14. arrondissement i Paris, Frankrig |
Gravsted | Cimetière du Montparnasse |
Bopæl | County Dublin |
Ægtefælle | Suzanne Dechevaux-Dumesnil |
Familie | James Beckett (onkel) |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | Trinity College (1923-1927) |
Elev af | James Joyce |
Medlem af | American Academy of Arts and Sciences |
Beskæftigelse | Cricketspiller, sprogforsker, videokunstner, dramatiker, med i den franske modstandsbevægelse, filminstruktør, manuskriptforfatter, oversætter, forfatter, lærer med flere |
Fagområde | Drama |
Arbejdssted | Paris |
Kendte værker | Mens vi venter på Godot |
Genre |
Romaner Noveller Digte Skuespil |
Litterær bevægelse |
Modernisme Postmodernisme Absurdisme |
Påvirket af | James Joyce |
Nomineringer og priser | |
Udmærkelser |
Obie Award (1958, 1960, 1962, 1964), Prix Formentor (1961), Nobelprisen i litteratur (1969), Saoi (1985), Fellow of the American Academy of Arts and Sciences (1968) med flere |
Nobelpris | Litteratur 1969 |
Signatur | |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Samuel Barclay Beckett (født 13. april 1906, død 22. december 1989) var en irskfødt, engelsk- og fransksproget forfatter af både romaner, noveller, drama, digte og kortprosa indenfor den litterære strømning, som er blevet kaldt "det absurde".
Absurditeten går dog mest på en karakteristik af de skildrede, fiktive personers situation. Stilistisk er Beckett nærmest minimalistisk, idet han sprogligt såvel som i forhold til "handlingen" befinder sig så tæt på et nulpunkt, man kan komme, uden at historien og sproget tilintetgøres.
Mest kendt er nok hans skuespil, særligt Mens vi venter på Godot, Slutspil og Glade dage. Af hans romaner kan nævnes Murphy, Watt og trilogien: Molloy, Malone dør og Den Unævnelige, samt den sidste af hans tekster i romanlængde Hvordan det er.
Beckett boede det meste af sit liv i Frankrig og skrev en stor del af sine værker på fransk. Ofte oversatte han senere værkerne til engelsk, og flere af de oprindeligt engelske tekster oversatter han til fransk, således at størstedelen hans livsværk foreligger på to sprog i oversættelser fra forfatterens egen hånd.
Becketts betydning for moderne drama er enorm. (Se blandt andet Harold Bloom: The Western Canon s: 459- 479)
Samuel Beckett modtog Nobelprisen i litteratur i 1969.
Beckett ligger begravet på Montparnasse-kirkegården i Paris.
Dansk titel | Genre | Oversætter | År | Originaltitel | År | Forlag | ISBN |
---|---|---|---|---|---|---|---|
Proust | monografi | Niels O. Hass | 1999 | Proust | 1931 | Rosinante | ISBN 87-7357-989-0 |
Murphy | roman | Uffe Harder | 1966 | Murphy | 1938 | Arena | |
Mercier og Caamier | roman | Karsten Sand Iversen | 2011 | Mercier and Camier | 1945 | Gyldendal | ISBN 978-87-02-08396-5 |
Verden og bukserne Forhindringens malere |
ssays | Uffe Harder | 1991 | Le monde et le pantalon Peintres de l'empêchement |
1945 | Edition Bløndal | ISBN 87-88978-35-4 |
Molloy | roman | Uffe Harder | 1961 | Molloy | 1951 | Arena | |
Vi venter på Godot | skuespil | Chr. Ludvigsen/Klaus Rifbjerg | 1957 | En attendant Godot | 1952/1977 | Arena/Bristolteatret | |
Malone dør | roman | Uffe Harder | 1963 | Malone meurt | 1952 | Arena | |
Den unævnelige | roman | Uffe Harder | 1964 | L'innomable | 1953 | Arena | |
Watt | roman | Uffe Harder | 1978 | Watt | 1953 | Arena | ISBN 87-7405-605-0 |
Den udstødte – noveller og tekster | noveller, essays | Uffe Harders | 2002 | Nouvelles et textes pour rien | 1955 | Gyldendal | ISBN 87-02-00508-5 |
Noveller og tekster for intet | noveller, essays | Uffe Harder | 1968 | Nouvelles et textes pour rien | 1955 | Arena | |
Stumspil – pantomime for én skuespiller |
skuespil | 1967 | Acte sans paroles | 1956 | Danmarks Radio | ||
Hvo som falder | hørespil og skuespil | Chr. Ludvigsen | 1963 | All that fall, Play | 1957 | Arena | |
Slutspil | skuespil | Chr. Ludvugsen | 1968 | Fin de partie | 1957 | Danmarks Radio | |
Slutspil og Scene uden ord | skuespil | Chr. Ludvigsen | 1958 | Fin de partie suivi de Acte sans paroles | 1957 | Arena | |
Krapps sidste bånd | skuespil | Knapp's Last Tape | 1959 | ||||
Hvordan det er | roman | Uffe Harder | 1964 | Comment c'est | 1961 | Arena | |
Tekst og musik | hørespil | 1973 | Words and Music | 1962 | Danmarks Radio | ||
Glade dage | skuespil | Chr. Ludvigsen | 1962 | Happy Days | 1962 | Arena | |
Ikke osse Joe – et spil for fjernsyn | skuespil | Jørgen Andersen | 1967 | Eh Joe | 1967 | Danmarks Radio | |
Uden | hørespil | Uffe Harder | 1972 | Lessness | 1970 | Danmarks Radio | |
Selskab | essays | Uffe Harder | 1981 | Company | 1979 | Arena | ISBN 87-7405-170-9 |
Dårligt set dårligt sagt | essays | Uffe Harder | 1983 | Mal vu mal dit | 1981 | Brøndum | |
Spil og tekster | skuespil og essays | Uffe Harder (+ red.) | 1975 | Words and Music, Cascando, Premier amour m.fl. | Arena |
Spire Denne forfatterbiografi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |