Kallisto

I dagens verden er Kallisto et emne, der skaber interesse og debat på alle områder. Uanset om det er inden for politik, teknologi, videnskab eller kultur, er Kallisto et afgørende element, der direkte påvirker den måde, vi lever, tænker og forholder os på. I denne artikel vil vi dykke ned i den fascinerende verden af ​​Kallisto, og udforske dens betydning, dens implikationer og dens rolle i udviklingen af ​​nutidens samfund. Gennem detaljeret analyse og en multidisciplinær tilgang sigter vi på at opklare de mysterier og udfordringer, som Kallisto udgør, og dermed åbne nye døre til viden og stimulere dyb refleksion over dens betydning og indflydelse på den moderne verden.

Kallisto (t.h.) på sølvmønt fra Tegea i Arkadien, ca. 460-450 f.Kr. Zeus (t.v) på sin trone.
Diana og Kallisto, maleri af Sebastiano Licci (mellem 1712-1716). Maleriet viser den kyske Dianas afsløring af Kallistos graviditet med Zeus.

Kallisto (græsk: Καλλιστώ) var i græsk mytologi en nymfe fra Arkadien som var i gudindens Artemis’ jagtfølge. Det er mange selvmodsigende fortællinger om hende, men antikkens forfattere er enige om, at hun var datter af kong Lykaon (som blev forvandlet til en ulv), hun blev forført af guden Zeus, forvandlet til en bjørn, fødte sønnen Arkas, blev jagtet på som et vilddyr og derefter placeret i stjernebilledet Store Bjørn (Ursa Major).

Den fjerde galileiske måne til planeten Jupiter, månen Callisto, er navngivet efter Kallisto.

Kilder / Eksterne henvisninger

MytologiSpire
Denne artikel om mytologi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.