I den moderne verden har Kiachta-traktaten fanget opmærksomhed fra millioner af mennesker rundt om i verden. Hvad enten det skyldes dets indvirkning på samfundet, dets relevans i den politiske sfære, dets indflydelse på populærkulturen eller dets betydning i historien, er Kiachta-traktaten blevet et emne med konstant interesse og debat. Fra sin oprindelse til sin nuværende udvikling har Kiachta-traktaten markeret et før og efter i den måde, vi lever, tænker og forholder os til verden omkring os. I denne artikel vil vi udforske forskellige aspekter af Kiachta-traktaten, fra dens oprindelse til dens indvirkning på hverdagen, og søge at forstå dens sande betydning og relevans i vores samfund.
Der er ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. (februar 2018) (Lær hvordan og hvornår man kan fjerne denne skabelonbesked) |
Kiachta-traktaten (russisk: Кяхтинский договор; kinesisk: 布連斯奇條約/恰克圖條約; pinyin: Bùliánsīqí/Qiàkètú tiáoyuē) var en traktat, som blev indgået i 1727 mellem Det russiske kejserrige under zar Peter den store og Kinas Qing-keiserdømme under Yongzheng-kejseren. Den blev indgået på grænsehandelsstationen Kiachta.
Aftalen regulerede grænsehandelen syd for Bajkalsøen, og fastlagde grænseforløbet mellem Rusland og Kina i et område, hvor det endnu ikke var reguleret.
Traktaten havde 11 artikler, hvoraf de centrale drejede sig om handelsforhold og diplomatisk immunitet.
Den 18. oktober 1768 blev der undertegnet en konvention, som modificerede artikel X ved, at eventuelle straffesanktioner blev tydeliggjort. Dette skyldtes Qing-dynastiets erobring af Dzungarkhanatet, som førte til at en del oprørere krydsede grænsen. Dette og andre problemer førte til, at kineserne begrænsede handelen i 1762 og suspenderede den i 1765.