Wei-hai-wei
Hvis der er noget, der altid har fascineret os, så er det Wei-hai-wei. I umindelige tider har Wei-hai-wei været genstand for undersøgelse, beundring og debat. Uanset om det har indflydelse på historien, dets indflydelse på kulturen eller dets relevans i nutidens samfund, er Wei-hai-wei fortsat et emne af stor interesse for både akademikere, fagfolk og nysgerrige. I denne artikel vil vi grundigt udforske alle aspekter relateret til Wei-hai-wei, fra dens oprindelse til dens indvirkning på den moderne verden. Gennem en grundig og berigende analyse håber vi at udvide vores viden og forståelse af Wei-hai-wei, og måske endda opdage nye facetter, der overrasker os. Tag med os på denne fascinerende rejse gennem Wei-hai-wei, og sammen vil vi optrevle dens mysterier og betydninger. Gå ikke glip af det!
Wei-hai-wei (også Weihaiwei) var før og efter 1. verdenskrig britisk krigshavn på nordkysten af halvøen Shan-tung ved indløbet til Petshili-Strædet, Kina omkring 70 km øst for traktathavnen Tschi-fu ved en dyb, mod nord af to øer beskyttet vig med gode opankringsforhold, 738 km2. Krigshavnen var oprindelig blevet anlagt af kineserne for i forening med det på den anden side af strædet liggende Port Arthur at beherske indsejlingen gennem Petshili-strædet og således forsvare adgangen til Peking.
Weihai
Vest for havnen lå havnebyen Weihai med i 1910 ca. 4.000, i 1921 allerede 154.416 indbyggere.
Fæstningsværker
Til beskyttelse af havnen anlagdes på landsiden på højderne flere befæstninger under ledelse af preussiske militære rådgivere og forsynede med Krupp-kanoner. På øerne Liu-kung-tao og Itao, som begrænsede havnen mod nord og øst, fandtes tre befæstninger med Armstrong-kanoner. Vest for byen havde kineserne indrettet en marineartilleriskole, desuden værfter for maskinreparationer. Der anlagdes desuden depoter af kul og ammunition.
Historisk rolle
I krigen med Japan 1894 angrebes den 10.000 mand stærke besætning af en dobbelt så stor japansk styrke under Ojama. Fæstningen overgav sig efter en kort modstand, og den i havnen indespærrede kinesiske flåde faldt i japanernes hænder. Efter fredsslutningen blev Wei-hai-wei atter tilbagegivet Kina. Da imidlertid Rusland 1898 under form af en forpagtning bemægtigede sig Port Arthur, erhvervede England Wei-hai-wei som en modvægt mod Ruslands planer i Nordkina. Ifølge traktaten med Kina skulle England være berettiget til at holde Wei-hai-wei besat, så længe russerne besad Port Arthur. Da denne havn, 1905, gik over til japansk besiddelse, beholdt England alligevel Wei-hai-wei.
Handelspolitisk rolle
Handelsomsætningen med udlandet over havnen havde 1924 en værdi af 13,5 mio. dollars.
Eksterne henvisninger
- Salmonsens Konversationsleksikon, 2. udgave, Bind XXIV, s. 657ff, opslag: Weihaiwei
- Nordisk familjebok. Uggleupplagan (opslag: Wei-hai-wei)
