Moderne femkamp er et emne, der har skabt interesse og debatter gennem tiden. Det er blevet et diskussionsemne på forskellige områder, fra politik til videnskab. Dens indvirkning på samfundet har været betydelig, og dens relevans giver fortsat anledning til analyse og refleksion. I denne artikel vil vi udforske de forskellige perspektiver og tilgange relateret til Moderne femkamp, med det formål at give et omfattende og objektivt syn på dette emne. Derudover vil vi undersøge dens udvikling gennem årene og dens indflydelse i dag.
Moderne femkamp består af en samlet konkurrence i sportsgrenene fægtning, svømning, ridning, terrænløb og skydning. Skydning og løb er slået sammen til en kombineret disciplin. Sportsgrenen kom på det olympiske program ved de olympiske lege i 1912.
For de enkelte sportsgrene gælder følgende regler:
En turnering afsluttes med den kombinerede skyde-løbe-disciplin. Der anvendes jagtstart: Resultaterne efter fægtning, svømning og ridning omregnes til starttider. Den med flest point er først på skydebanen, men kan sagtens blive overhalet af gode skytter og løbere, der starter senere. Den deltager, der kommer først over målstregen, er vinder af dagens femkamp.
Tidligere varede et moderne femkampstævne flere dage, men afvikles nu på en dag. Ændringerne er indført for at gøre sporten mere publikums-egnet og sikre fortsat deltagelse ved OL. Forretningsudvalget i Den Internationale Olympiske Komité (IOC) indstillede i februar 2013, at moderne femkamp indgår som en af 25 ”kerne-sportsgrene”, der sikres en plads ved OL i 2016 og 2020 – og sandsynligvis også i tiden derefter. Den endelige afgørelse træffes af IOC’s kongres til september 2013.
På internationalt plan har især Eva Fjellerup og Pernille Svarre repræsenteret Danmark. På herresiden har Rasmus Bagger foreløbig vundet 8 danske mesterskaber.
Sporten organiseres i Danmark af Danmarks Moderne Femkampforbund.
Spire Denne artikel om sport er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |