Serkland
I denne artikel vil vi behandle Serkland, et emne, der har fanget opmærksomheden hos adskillige personer rundt om i verden. For at give et omfattende og detaljeret overblik over Serkland, vil vi udforske forskellige aspekter relateret til dette emne, fra dets oprindelse til dets relevans i dag. Derudover vil vi undersøge forskellige perspektiver og meninger fra eksperter på området med det formål at tilbyde læserne en dyb og komplet forståelse af Serkland. Derudover vil vi analysere den påvirkning, som Serkland har haft på forskellige områder, samt dens mulige implikationer for fremtiden. I sidste ende har denne artikel til formål at kaste lys over Serkland og give læserne et informeret og berigende perspektiv på dette emne.
Serkland eller Særkland, det vil sige serkernes eller saracenernes land, betegner i den gammelnordiske litteratur landene ved Eufrat og Tigris, Mesopotamien samt Nordafrika, som i middelalderen var maurisk. I norrøne kilder som sagaer og runesten er "Serkland" eller "Særkland" navnet på abbasidekalifatet og sandsynligvis flere muslimske nabolande.
På trods af ligheden med "saracen" bliver stednavnet antagelig hentet fra særk ("kappe", "kjole") og land; det refererer til indbyggernes klæder. Det kan også være beslægtet med Sarkel, en by i khazarerriget.
En af Ingvarstenene, Gripsholmstenen, opstillet ca. 1040 ved Gripsholm, mindes en væring, Ingvar, der døde under et fejlslået plyndringstogt i Serkland. De øvrige runesten, der nævner Serkland, er Sö 131, Sö 279, Sö 281, Tillingestenen (U 785) og sandsynligvis den tabte runesten U 439.
Flere sagaer nævner Serkland: Ynglingesaga, Sörla saga sterka, Sörla þáttr, Sagaen om Sigurd Jorsalfar og Hjálmþés saga ok Ölvis. Det nævnes også af skjalden Þórgils fiskimaðr fra 1000-tallet, og skalden Þórarinn stuttfeldr fra 1100-tallet.
Se også
Referencer
- ^ Magerøy, Hallvard. (2009, 14. februar). Serkland. I Store norske leksikon. Hentet 14. september 2015 fra https://snl.no/Serkland.
- ^ Jesch, Judith. Geography and travels. In : Old Norse-Icelandic literature : a critical guide. Ed. by Carol J. Clover and John Lindow. Toronto ; London : University of Toronto Press in association with the Medieval Academy of America, 2005. (Medieval Academy reprints for teaching ; 42). s. 125. ISBN 0-8020-3823-9.
- ^ "Þórgils fiskimaðr, Nordmand, 11 årh. (AI, 400-1, BI, 369)". Arkiveret fra originalen 8. april 2012. Hentet 20. maj 2017.
- ^ "Þórarinn stuttfeldr, Islandsk skjald, 12. årh. (AI, 489-92, BI, 461-4)". Arkiveret fra originalen 26. oktober 2007. Hentet 20. maj 2017.
Litteratur
- Ture Johnsson Arne. Austr i Karusm och Särklandsnamnet. I Fornvännen 42, s. 290–305. Stockholm 1947.
- Sven B. F. Jansson. Runinskrifter i Sverige. Stockholm 1963
- Carl L. Thunberg. Särkland och dess källmaterial. Gøteborg 2011.
