Vikingehellebard
I dagens verden er Vikingehellebard et emne, der har fanget opmærksomheden hos millioner af mennesker rundt om i verden. Med sine mange facetter og implikationer er Vikingehellebard blevet et centralt diskussionspunkt på forskellige områder, fra politik til videnskab, kultur og samfund generelt. Gennem historien har Vikingehellebard spillet en afgørende rolle i menneskehedens udvikling, markeret vigtige milepæle og genereret væsentlige ændringer i den måde, vi ser og forstår verden omkring os. I denne artikel vil vi udforske de forskellige dimensioner af Vikingehellebard og analysere dens indvirkning på vores nuværende virkelighed.
Vikingehellebard eller ofte blot hellebard er blevet brugt til at oversatte flere norrøne ord for stagevåben i forbindelse med vikingetidens rustning og våben, og i videnskabelige litteratur om vikingetiden. Ved omtale af vikingetidens våben er "hellebard" ikke det samme som en klassisk hellebard fra 1400-tallet, men mere bogstaveligt en "økse-på-stage", der omhandler et våben mere generelt af glavind-typen.
Vikingehellebarder omfatter atgeir, höggspjót, kesja, krókspjót og skægøkser. Våbnene omtales i de nordiske sagaer, men der er ikke gjort arkæologisk fund, der underbygger deres eksistens eller udformning.
Referencer
- ^ Richard Cleasby; Guðmundr Vigfússon (1874). An Icelandic-English Dictionary (2nd udgave). Oxford: Clarendon Press. Hentet 6. oktober 2014.
- ^ Saga book of the Viking Society for Northern Research, Volume 23. Viking Society. 1990.
